Silkeborg Kommune: 5 vigtige fra ugen

dato

Få et kort overblik over ugens vigtigste nyheder i Silkeborg Kommune.

Silkeborg vært for VM
Silkeborg skal være værter for verdensmesterskaberne i kano og kajakmaraton i 2027. Foran nationer som Ungarn, Rumænien og Holland valgte International Canoe Federation (ICF) at tildele Silkeborg og dermed Danmark værtskabet.

Læs mere om nyheden her

Hvordan skal Silkeborg udvikle sig?
I morgen er sidste dag for at komme med input til byrådets forslag til Planstrategi 2050. Planen sætter retningen for, hvordan Silkeborg Kommune skal udvikle sig fysisk.

Læs mere om Planstrategi 2050 her

Masser af idéer til nyt byrum
Der kom masser af idéer til, hvad byrummet ved Søfronten ned til Silkeborg Langsø længst mod vest kan indeholde, da borgere deltog i et idéudviklingsmøde. Idéerne skal bruges til at lave byrumsforsøg, som skal inspirere til, hvad Søfronten i fremtiden kan bruges til, når den skal omdannes til en grøn bypark.

Læs mere om nyheden her.

Pumptrackbane skal skabe cykelglæde

Gjern Skole har indviet en pumptrackbane, som er en slags forhindringsbane til cykler. Banen er lavet for at skabe cykelglæde og være sjov at køre på. Håbet er også, at det inspirerer børnene til at bruge cyklen endnu mere.

Læs mere på vores Facebook-side

Fokus på trivsel og sundhed på Blicheregnen
Deltag i en workshop om trivslen og sundheden på Blicheregnen onsdag 10. maj kl. 19-21 i Thorning Forsamlingshus. Her inviterer Blicheregnens Lokalråd og Silkeborg Kommune til workshop for at undersøge, hvad der kan gøres for at øge trivslen og sundheden.

Læs mere i Facebook-begivenheden her.


https://silkeborg.dk/Kommunen/Nyheder-Kommunen/5-vigtige-uge-18
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook