Smitten i Silkeborg Kommune er ualmindelig høj, hvilke betyder at kommunen ekstraordinært udfordret med sygemelding.
Kommunen har det fjerde højeste smittetal i Danmark med over 6000 smittede bare i sidste uge. Indenfor ældreområdet, socialområdet og rengøringsområdet trækkes der allerede på alle de vikarer, der kan fås og medarbejdere hjælper på kryds og tværs for at give borgerene den omsorg, de har brug for.
Derudover søges der gennem Falck efter podere, der søger nyt job i takt med nedskaleringen af testkapaciteten i Danmark.
Appel til pårørende
Silkeborg Kommune er så hårdt ramt blandt pleje- og omsorgspersonalet, at de beder om hjælp fra pårørende på ældre- og socialområdet, så konsekvenserne for de ældre og sårbare borgere mildnes.
Kommunen har været nødt til at prioriterer de sundhedsfaglige oplevelser først og appeller til pårørende at hjælpe med de praktiske oplevelser, som kommunen har været nødt til at nedprioritere med den høje smitte og de mange sygemeldinger som er konsekvensen.
Mildt sygdomsforløb
Også blandt de ældre ses smitte, men heldigvis bliver langt de flest ældre ikke særlig syge og har et mildt forløb med hoste og feber. Det som er værst for de ældre er isolationen, hvor mange ældre føler sig ensomme.