Silkeborg Kommune: Erfaren medarbejder til regnvands- og spildevandsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vær med til at finde og planlægge gode regnvandsløsninger og sætte retning for regn- og spildevandsområdet i Silkeborg Kommune.

Arbejdsopgaver

Du får mulighed for at arbejde med varierende opgaver på regnvands- og klimatilpasningsområdet. Stillingen vil have regnvandshåndtering som hovedfokus, og dine hovedopgaver bliver således at varetage sagsbehandling og planlægning efter miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. Konkret vil det i høj grad omfatte planlægning af regnvandsløsninger i byområder, udarbejdelse af tillæg til spildevandsplanen, dialog med samarbejdspartnere om klimatilpasning, tilladelser og lignende.  Dine kvalifikationer og ønsker kan få indflydelse på dine arbejdsopgaver. 

Forventninger

Det er vigtigt for os, at du har erfaring eller interesser inden for området, da Silkeborg Kommunes vækst betyder, at der er mange projekter i gang. Men det er samtidig vigtigt for os, at du også har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for regn- og spildevand, sådan at den nyeste viden og inspiration hentes hjem til teamet. 

Vi søger en medarbejder med en relevant faglig uddannelse som ingeniør, biolog eller lignende – men generelt er kendskabet og indsigten i fagområdet af størst betydning. 

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har lyst til og relevant erfaring med sagsbehandling indenfor fagområdet.
  • Har en solid viden om relevant og kompleks lovgivning.
  • Har god forståelse for helhedstænkning og fokus på løsninger og dialog.
  • Har gode formidlingsevner, diplomatisk sans og lyst til dialog og samarbejde med kolleger, forsyning, grundejere og rådgivere.
  • Besidder engagement, initiativ og overblik.
  • Evner at systematisere og prioritere i en travl hverdag.

Vi tilbyder

  • En spændende og meget velfungerende arbejdsplads med et godt og uformelt arbejdsklima med en fri omgangstone.
  • Dynamisk teamarbejde og stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde.
  • 37 timers fleksibel arbejdsuge.
  • Løn-og ansættelsesvilkår eftergældende overenskomst og kvalifikationer.

Arbejdspladsen

Du bliver en del af team vandløb og søer, der består af otte personer. Dine kollegaer sidder med opgaver inden for søer, vandløb, klimatilpasning og spildevand. Der er let til grin i teamet og vi prioriterer at komme på teamture årligt med både socialt og fagligt indhold.

Teamet er en del af Natur- og Miljøsektionen, hvor der er 46 engagerede medarbejdere med alsidige kompetencer, der dækker hele natur- og miljøområdet. Vi er organiseret i 8 faglige team med en meget selvstændig opgaveløsning. Sektionen har ansvaret for at løse kommunale myndighedsopgaver på natur- og miljøområdet, der udover teamets opgaver omfatter opgaver inden for natur, virksomheder, jordforurening, varmeforsyning, affald, klima, landbrug og grundvand.

Sektionen er en del af Teknik- og Miljøafdelingen, som også omfatter sektionerne Plan, Vej og Trafik samt Byg og Informatik. Vi arbejder projektorienteret med de opgaver, vi løser på tværs af afdelingen, og du vil få snitflader til disse sektioner.

I Teknik- og Miljøafdelingen er organisationsformen teambaseret. Mange beslutninger træffes i teamet, og den daglige sparring foregår som udgangspunkt også i teamet. Det er derfor særdeles væsentligt, at du trives ved denne organisationsform, og at du aktivt deltager i processerne i teamet, såvel de faglige som de sociale. Gevinsterne er mange, bl.a. større medindflydelse, større overblik og større arbejdsglæde.

Yderligere information

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte Natur- og Miljøchef Morten Horsfeldt Jespersen, tlf.: 20 51 75 50 eller Mikkel Hofgaard Møller, tlf. 89 70 15 47. 

Ansøgningsfrist søndag 24. september 2023. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt uge 41.

Tiltrædelse forventes 1. december 2023. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.

Klik på ANSØG. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/erfaren-medarbejder-til-regnvands-og-spildevandsomradet/jdgxkv/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5898468

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook