BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi har brug for dig til at sikre gode veje og effektiv drift.
Søg til Vej og Trafik ved Silkeborg Kommune
Du bliver en del af et stærkt og erfarent selvstyrende team på 7 personer, som har ansvaret for den overordnede drift af kommunens veje. Det betyder, at du sammen med driftsteamet får stor indflydelse på og ansvar for løsning af opgaverne. Det er derfor vigtigt, at du trives ved denne organisationsform. Der er rig mulighed for sparring på de faglige og opgavemæssige udfordringer.
Vejnettet i kommunen er velholdt, men vejvedligeholdelsen skal fortsat foregå effektivt, så den bliver bedst og billigst muligt – vi arbejder derfor tæt sammen med vores entreprenørgård.
Jobbets indhold
Der skal skrives nyt vinterregulativ og laves udbud på ruter.
Arbejdsopgaverne består primært af sagsbehandling i forbindelse med planlægning af vintertjenesten.
Planlægning og drift af renholdelsesopgaver, herunder skraldespandstømning på offentlige arealer.
Planlægning af drift og vedligehold af offentlige toiletter.
Opgaverne vil være i tæt samarbejde med andre i driftsteamet og i entreprenørsektionen.
Derudover vil du indgå i løsningen af teamets andre opgaver, som primært er administration af vejdriftens fagområder (afvanding, belysning, belægninger, renhold, skilte osv.).
Du vil i jobbet have en del borgerkontakt og politisk opmærksomhed.
Du vil ikke skulle indgå i vintertjenestens vagtordning.
Derfor skal du vælge os
Du vil blive ansat i et stærkt og selvstændigt driftsteam blandt erfarne kolleger, hvor hverdagen er travl, men hvor der er plads til sparring og humor.
Der er gode muligheder for at påvirke dine opgaver og udviklingen af teamet.
Du får gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Det er en fast stilling med 37 timers fleksibel arbejdsuge med mulighed for hjemmearbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Vi har medarbejdergoder som sundhedsordning, kantine og træningslokale.
Du får et godt og uformelt arbejdsklima med dine kolleger i sektionen (28) og afdelingen (ca. 150).
En arbejdsplads i en aktiv kommune beliggende naturskønt midt i Jylland med ca. 100.000 indbyggere.
Vi lægger vægt på, at du
- har erfaring med og lyst til at arbejde med vejdriftsopgaver.
- er god til at samarbejde og indgå aktivt i selvstyrende team.
- har en naturlig autoritet og er imødekommende.
- er god til at kommunikere med både borgere, entreprenører og virksomheder.
- bruger digitale løsninger som det mest naturlige.
- er ingeniør, teknisk assistent/designer, bygningskonstruktør, byggetekniker, landmålingstekniker eller har en anden relevant uddannelse.
- har kørekort, da tilsyn kan være en del af hverdagen. Kommunen har flådebiler.
Læs mere om os på
https://silkeborg.dk/Kommunen/Afdelinger-og-ledelse/Teknik-og-Miljoeafdelingen/Vej-og-Trafik
Yderligere information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte:
Vejingeniør Ole Rasmussen 8970 1549
Vej- og Trafikchef Flemming F. Christensen 2051 7549
Ansøgningsfrist den 8. september 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 14. september 2023.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik nedenfor på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/kollega-til-planlaegning-af-vejdrift-og-vintertjeneste/95f2o6/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5895212