Silkeborg Kommune opfordrer til at tage børnene med på valgdagen

Profilbillede
dato

“Giv demokratiet videre - tag dine børn med på valgdagen” lyder det fra Silkeborg Kommune til cirka 36.000 forældre. Det kan nemlig godt være, at børnene ikke har stemmeret, men derfor er det stadig vigtigt at præsentere dem for vores demokratiske fællesskab. 

Valgdeltagelsen er et af de vigtigste tegn på, at der eksisterer et sund demokrati, samtidig med, at den demokratiske opdragelse allerede begynder mens børnene er små. Derfor opfordrer Silkeborg Kommune forældre til at tage deres børn med ud på valgstederne den 16. november 2021. 

Valgforskning har vist, at det er vanedannende at stemme, hvorfor det kan have stor betydning, hvis børn allerede får indblik i denne vane, ved at se mor eller far stemme. 

Som en del af denne forældrekampagne vil kommunen sætte 250 plakater op på kommunens forskellige skoler og børnehuse, hvorpå budskabet vil være, at børnene skal med på valgdagen. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook