Silkeborg Kommune sætter ind overfor spritkørsel

Foto: Silkeborg Kommune.
dato

Alkohol og bilkørsel udgør en farlig kombination, og det er vigtigt at huske på, at selv en lille mængde alkohol kan påvirke dine evner til at køre bil.

Desværre viser tal fra Rigspolitiet, at der stadig er for mange, der tager chancen og kører, efter de har drukket. Sidste sommer blev mere end 1.400 personer sigtet for spritkørsel i juni, juli og august.

For at mindske antallet af spritbilister går Silkeborg Kommune sammen med Rådet for Sikker Trafik og flere andre kommuner nu ud og minder de sommerglade danskere om at lade bilen stå, når de har drukket alkohol.

Silkeborg Kommune har sat plakater op langs vejene med budskabet “Klar til et pust?”, for at minde om, at politiet hen over sommeren har ekstra fokus på spritkørsel på vejene og vil gennemføre mange kontroller.

Det er vigtigt at tage ansvar og undgå at sætte sig selv og andre i fare ved at køre bil i påvirket tilstand.

Kilde: Silkeborg Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook