Silkeborg Kommune: Skoleleder til Resenbro Skole

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Resenbro skole i Silkeborg søger en visionær skoleleder, der vil fortsætte arbejdet med at sætte retning for en skole i vækst, og som brænder for at sikre, at alle skolens børn hver eneste dag har en god skoledag. Du skal insistere på at samarbejdet i alle led bygger på et anerkendende mindset, og at det er gennem respekt, engagement og et positivt udgangspunkt, at tingene lykkes. 

Fakta om Resenbro Skole.

Resenbro Skole er en lille skole hvor fællesskabet vægtes højt. Skolens vision er, i samarbejde med forældrene, at udvikle livsduelige børn, som er nysgerrige på livet - i og uden for skolen. Vigtige greb i forhold til at lykkes med denne vision, er trygge og tydelige rammer og voksne der møder eleverne med engagement, fleksibilitet og rummelighed. Gensidig respekt, anerkendelse og høj faglighed præger dagligdagen og samarbejdet på tværs mellem medarbejdere og mellem skole og hjem. Der er stor opbakning til skolen i lokalsamfundet.

Resenbro Skole er beliggende tæt ved skov, sø og å, 7 km øst for Silkeborg. Resenbro er et område i vækst, hvorfor skolen vokser og bliver fuldt to-sporet inden for de kommende år, startende i år med 0. klasse.  I øjeblikket har skolen fra 0.-6. klasse ca. 165 elever, 23 medarbejdere og en pædagogisk leder. 

Resenbro Skole er sammen med Voel skole, fødeskole til Langsøskolen, hvorfor der prioriteres et tæt samarbejde mellem de tre skoler.

Skolelederens opgaver

Som skoleleder på Resenbro skole er din vigtigste opgave at rammesætte den gode skoledag for alle distriktets børn,- både i undervisnings- og fritidsdel. Ambitionen er at alle skolens elever understøttes i at realisere deres potentiale såvel fagligt som menneskeligt. En forudsætning for at indfri denne ambition er, at du som øverste leder konstant har fokus på det professionelle samarbejde mellem skolens mange interessenter. 

Resenbro skole står over for en større udvidelse. Den proces skal du have lyst til og forudsætninger for at sætte dig for bordenden af.

Det forventes således, at du evner både at videreføre og videreudvikle den aktuelle pædagogiske retning i tæt samarbejde med det øvrige lederteam, medarbejdere og skolebestyrelsen, men også at få øje på de næste gode skridt for Resenbro skole. 

En kerneopgave i jobbet vil herudover være at agere bindeled til det øvrige skolevæsen og Silkeborg Kommune. Det er din opgave at oversætte og omsætte politiske og administrative beslutninger, så de giver mening og danner fælles retning – for ledelse og medarbejdere. 

Du bliver skolens ansigt udadtil og tænker naturligt skolen ind i en ekstern sammenhæng samtidig med at du sikrer, at skolens viden og erfaringer bidrager til udviklingen af skolevæsenets fælles strategiske retning. Dette gøres blandt andet via deltagelse i skoleledermøder og i de ledelsesfaglige netværk for skolerne i Silkeborg Kommune. 

Som ny skoleleder på Resenbro skole har du særligt fokus på: 

  • At skabe rammerne for den bedste skoledag for alle elever – det er dem vi arbejder for.
  • At fastholde en god, overskuelig og tryg skoledag for eleverne både under og efter udbygningen af skolens læringsrum.
  • At sikre at naturen og uderummene i forbindelse med udbygningen af skolen, i endnu højere grad indtænkes i såvel den daglige undervisning som i fritidstilbudet. Skolebestyrelsen har et stort fokus på at børnene i skolen skal møde ”mindre skærm og flere fælles oplevelser”.

Om dig:

  • Du næres af at være ”tæt på” elever, forældre og medarbejdere
  • Du er visionær og ambitiøs på skolens vegne, du har et godt blik for, hvad der er behov for i fremtidens skole og du tør sætte barren højt.
  • Du er relationel i din ledelse – og nærværende i forhold til dem du er leder for og dem du samarbejder med.
  • Du er stærk i din kommunikation – og god til at kommunikere i øjenhøjde, uanset hvem der står foran dig. 
  • Du er tillidsbaseret i din ledelse – og skaber følgeskab i en kultur med højt til loftet og en stor grad af uddelegering samtidig med, at du kan og tør udfordre, når det er påkrævet. 
  • Du har en solid ledererfaring fra folkeskoleområdet – både pædagogisk, strategisk og styringsmæssigt, og kan dokumentere, at du løbende har dygtiggjort dig inden for feltet. 

Silkeborg kommune kan tilbyde et skolevæsen hvor:

  • Vi tror på styrken af at have et fælles skolevæsen med plads til lokale forskelligheder.
  • Det fælles fundament for udviklingen af skolerne er lagt med Silkeborg Kommunes ”Børne- og Ungepolitik” og ”Skolevæsenets grundfortælling” som beskriver de værdier og holdninger, der skal tænkes i arbejdet med alle børn og unge.
  • Du får et tæt samarbejde med din nærmeste leder – bl.a. gennem løbende sparrings- og opfølgningssamtaler.
  • Du indgår i et tæt og forpligtende samarbejde med dygtige skolelederkollegaer bl.a. igennem deltagelse i læringsnetværk.
  • Du tilbydes dygtig og fleksibel understøttelse fra skoleafdelingens supportfunktioner.

Du kan læse mere om det at være leder i Silkeborg Kommune, herunder vores ledelsesgrundlag samt job- og personprofil for en skoleleder på ”Blive leder hos os”

”Skolevæsenets Grundfortælling” finder du her https://silkeborg.dk/Kommunen/Politikker-planer-og-strategier/Politikker-0-til-18-aar/Skolevaesenets-grundfortaelling

Ansættelsesvilkår: 

Lønnen fastsættes efter forhåndsaftale med den aftaleberettigede organisation. Stillingen er en tjenestemandsstilling.

Vi forventer, at du besøger skolen forud for at du søger stillingen. Der kan aftales en rundvisning på skolen ved pædagogisk leder Helle Guldager Nielsen via skolens hovednr. 8970 2576 eller på 2444 6196.

Yderligere information: 
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte leder for Grundskolerne Charlotte Ørbæk Langballe på tlf. 2143 4241 eller skolebestyrelsesformand Christopher Knuth på tlf. 3095 1658. Send en sms med det nr. du gerne vil kontaktes på.
 
Ansøgningsfrist onsdag 13. september 2023.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt tirsdag 19. september 2023, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde mandag 25. september 2023.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en online Garudatest, som er en del af indholdet på den anden samtale.

Tiltrædelse forventes 1. november 2023.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Skellerupvej 16, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/skoleleder-til-resenbro-skole/f9xh40/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5893931

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook