Silkeborg midtby spærres af under Regatta

På onsdag indtager Regatta igen Silkeborg. Det betyder, at dele af Silkeborg midtby bliver lukket. (Foto: Silkeborg Kommune)
Profilbillede
dato

Find her informationer om, hvordan Regatta Silkeborg 2022 påvirker trafikken i Silkeborg by.

På onsdag indtager Regatta igen Silkeborg. Det betyder, at dele af Silkeborg midtby bliver lukket.

Disse p-pladser lukkes
Havneparkeringen og Iskælderdalen er allerede spærret af. Fra i går, søndag 14. august, og til søndag 21. august bliver alle offentlige p-pladser langs Søvej og Søgade spærret af.

Der vil fortsat være adgang til p-kælderen under Torvet, hvis du kommer fra vest. Se mere om, hvor du kan parkere på Regattas hjemmeside her.

Veje der spærres

De her veje lukkes helt fra 15. august kl. 7 til 22. august kl. 7.00:

  • Søvej mellem Godthåbsvej og Søgade ved rundkørslen
  • Østergade fra rundkørslen ved Langebro til Østergadekrydset
  • Åhavevej fra Østergade til Zeltnersvej
  • En del af Fredensgade

De her veje lukkes i tidsrummet onsdag-fredag kl. 17-02 og lørdag kl. 14-04:

  • Christian 8.s Vej lukkes fra Viborgbroen til nord for Zeltnersvej
  • Århusvej lukkes lige efter sygehusets indkørsel ved Falkevej
  • Sejsvej lukkes ved viadukten
  • Rosenørnsallé

Har du mulighed for det, så opfordrer vi stærkt til at springe på cyklen eller at tage bussen, da der vil blive trængsel på veje og p-pladser.

Skal du med bus?
Under Regatta er der ruteændringer for de fleste af Silkeborgs bybusser, men overordnet set kører de i hele perioden. Se mere på Midttrafiks hjemmeside her.

Kilde: Silkeborg Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.