Flere silkeborgensere kan se frem til at få en betydelig varmecheck ind ad brevsprækken. En lang række borgere opfylder nemlig de gældende kriterier for den statslige udbetaling.
Priserne stiger på benzin, diesel, mad og forbrugsvarer, men den stiger også på el, gas- og varme, noget, der kan mærkes hos en stor del af befolkningen.
Flere kommuner har allerede meldt ud om stigende priser på fx varmeregningen, men der kan være håb forude for mange af de silkeborgensere, der hvert kvartal betaler store summer for at holde varmen.
Regeringen og en række aftalepartier har nu givet tilsagn om en varmecheck til fjernvarmekunder, der opfylder visse betingelser. Betingelserne er sat op af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
To kriterier spiller ind
I Silkeborg Kommune er der blevet kigget nærmere på, hvad der afgør hjælpen for de fjernvarmekunder, der har hårdest ramt.
Udbyder skal have en gasandel på over 65 procent eller en kombination af gas og varmepumpe. Dertil skal borgerne have en samlet husstandsindkomst under 650.000 kr. for at komme i betragtning.
Udbetaling af varmecheck på 6000 kr. forventes i august og september. Det er Energistyrelsen, der står bag denne ordning.