STU-Silkeborg er Silkeborg Kommunes STU-tilbud (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse).
Vi er i vækst, og søger derfor en socialfaglig medarbejder til en fast stilling med opstart efter aftale.
Har du lyst til at være på en arbejdsplads, hvor vi brænder for opgaven, og hvor vi sammen gør os umage for at skabe et lærerigt arbejdsfællesskab?
Kan du reflektere over egen praksis samt inddrage dine kollegaer i det faglige teamsamarbejde?
Så søger vi dig, der har lyst til at arbejde med STU-målgruppen og som motiveres af at arbejde systematisk og tålmodigt for at fremme udvikling, selvstændighed, trivsel og livsduelighed hos unge med særlige behov.
STU sigter på at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer. Derfor er undervisningen en blanding af traditionel klasseundervisning, praktisk undervisning, praktikker og andre aktiviteter, der kan fremme de unges udvikling hen imod et selvstændigt ungdoms- og voksenliv.
Vores elevgruppe er unge med generelle indlæringsvanskeligheder, autisme, psykosociale udfordringer, ADHD, udviklingshæmning og multiple handicaps. Vi håndterer også unge med udadreagerende / problemskabende adfærd, der skal have et mere skærmet tilbud. Alle er unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse.
Vi har pt. 48 elever, som undervises på funktionsopdelte hold med varierende elevtal alt efter støttebehov. Elevsammensætningen ændrer sig løbene, så du må forvente at skulle arbejde med flere målgrupper.
På STU-Silkeborg udbyder tre værksteds-linjer:
- Medie, IT og Teknik
- Service og Håndværk
- Køkken og Kreativ
Derudover to grupper, der rummer elever med behov for et ekstra stilladseret undervisningstilbud:
- Livslinjen
- Aktivlinjen
Vi kan tilbyde:
- En dynamisk arbejdsplads under konstant udvikling
- Et spændende og levende læringsmiljø
- Et veludviklet tværfagligt samarbejde i teams
- Dygtige og humoristiske kollegaer
- Nogle dejlige elever
- Et job med mulighed for personlig udvikling samt udvikling af dine faglige kompetencer
Vi ønsker os en kollega der:
- Har erfaring med specialpædagogisk arbejde
- Gerne har erfaring fra specialundervisning, samt generelt målgruppekendskab.
- Har høj grad af faglighed med flair for at dokumentere og reflektere over egen praksis
- Kan håndtere unge med problemskabende adfærd i mere skærmede 1:1 tilbud
- Har en anerkendende og positiv tilgang
- Har engagement, overblik og ansvarlighed
- Er fleksibel og indstillet
- Der har lyst til at tage aktiv del i et tæt teamsamarbejde med kollegerne
- Gerne har erfaring med at arbejde med KRAP og eklektisk autismetilgang
- Har kørekort – gerne stort (ingen betingelse)
Vi tilbyder et spændende, levende læringsmiljø med nogle dejlige elever og dygtige humoristiske kollegaer, hvor du vil indgå i tværfaglige teams.
Læs mere om fordelene ved at være ansat i Socialafdelingen og se to film om hverdagen som medarbejder i Socialafdelingen via dette link.
Læs mere om os på: https://silkeborg.dk/borger/social-stoette-og-psykiatri/oversigt-over-bosteder-bofaellesskaber-og-aktivitetstilbud-for-voksne/lysbro-uddannelsescenter/lysbro-stu
Hjemmeside: https://stu.silkeborg.dk/
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef Maria Greve Svendsen på tlf. 2443 4570 eller lærer og faglig koordinator Dorte Nielsen på tlf. 2139 3460.
Ansøgningsfrist søndag 15. december 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 19. december 2024 fra kl. 15.00.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Lysbrohøjen 14, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-12-2024;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6156653