Socialfaglig medarbejder til botilbud med fokus på udvikling og fællesskab

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Har du tidligere samarbejdet med borgere med varig funktionsnedsættelse og autismespektrum forstyrrelser og psykisk sårbarhed? Og har du lyst til at være en aktiv medskaber i vores faglige fællesskab? Så har vi et spændende og udviklende job til dig.


Vi søger en socialfaglig medarbejder til botilbuddet Arendalsvej 280. Din uddannelsesbaggrund kan være sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, socialpædagog og ergoterapeut. Det afgørende er, at du byder ind med netop din faglighed i samarbejdet.  Stillingen er på 37 timer med arbejde hver anden weekend og med både dag- og aftenarbejde. Tiltrædelse pr. 1. oktober 2024.



Om Botilbuddene Arendalsvej 277 og 280
Botilbuddet Arendalsvej består af et botilbud og et bofællesskab, hvor vi samarbejder i teams om den faglige indsats. Stillingen, vi søger en medarbejder til, er tilknyttet team 2 med gennemsnitlig 26 arbejdstimer på Arendalsvej 280 og 12 arbejdstimer i hverdage på Arendalsvej 277 i en varieret arbejdsplan.

Tilbuddet på Arendalsvej 280 er for 9 borgere med udviklingshæmning og/eller væsentlige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser og borgere med autismespektrumforstyrrelser. Borgernes støttebehov er fra fuld kompensation med hjælp til alt i hverdagen til borgere med et moderat støttebehov. Tilbuddet har ligeledes 2 lejligheder til borgere med behov for aflastning. 

Tilbuddet på Arendalsvej 277 er for 8 borgere med udviklingshæmning som i forskelligt omfang har brug for støtte til udvikling af deres fysiske og mentale kompetencer og støtte til social interaktion. 

Vi arbejder med den enkelte borger i centrum og vægter faglighed, værdighed og engagement, så botilbuddet er et godt sted at bo. 

Vi anvender KRAP som socialfaglig tilgang, og har fokus på, at borgerne har mest mulig indflydelse på eget liv. Vi støtter og guider borgerne i forhold til ADL, kommunikation, egenomsorg, praktiske opgaver, pleje, behandling og sociale relationer. 

 

Vores ønsker til dig

Stillingen tilpasses den faglige uddannelsesbaggrund, du kommer med – men vi vil på tværs af uddannelse lægge vægt på, at du:

  • Har erfaring med mennesker med udviklingshæmning og autismespektrumforstyrrelse 
  • Kan formidle og dokumentere din indsats
  • Kan planlægge og igangsætte aktiviteter sammen med hver enkelte borger
  • Kan støtte borgere i at indgå i relationer og opbygge netværk 
  • Kan være med til at sikre borgerens fysiske og mentale sundhed – både gennem sundhedsfaglige- og socialfaglige indsatser 
  • Har en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang
  • Vægter og fungerer godt i samarbejdet med mange aktører
  • Er bevidst i din kommunikationsform om egne signaler
  • Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • Er motiveret i din ansøgning til os i forhold til borgere og kollegaer
  • Har lyst til at være med til at udvikle den faglig indsats med udgangspunkt i din faglighed
  • Har kørekort, da vi kører med borgere i egen handicapbus

 

Vi tilbyder

Som medarbejder på Botilbuddet Arendalsvej får du: 

  • En spændende og udfordrende hverdag med fokus på et godt bo- og arbejdsmiljø
  • Autismeintroduktion ved interne medarbejdere 
  • Konflikthåndteringskurser og medicinkurser
  • Intern intro til KRAP-metoden og -redskaber 
  • Sundhedsordning under Silkeborg Kommune
  • Et godt kollegialt sammenhold med en uformel omgangstone
  • Kollegaer med et stort engagement og højt fagligt niveau

 

Yderligere information 

Har du spørgsmål til stilling kan du ringe til botilbuddet på 2498 4517 og få en telefonisk aftale med arbejdsmiljørepræsentant Lis Damgaard eller tillidsrepræsentant Lone Jensen. 
 

Ansøgningsfrist: 19. august 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23.august.
 

Læs mere om Botilbuddet Arendalsvej 280
 
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.  

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Arendalsvej 280, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6091886

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook