Socialfaglig medarbejder til Botilbuddet Solbakkevej - Kernen

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi søger ny socialfagligmedarbejder (socialpædagog, social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeut, pædagogisk assistent) til vores bo-og aktivitetstilbud i Kernen pr. 1. marts 2024 eller snarest derefter. 

Timetal 30 timer pr. uge.

Vi ønsker, at alle medarbejdere arbejder fagligt sammen om både opgaverne i døgntilbuddet og i det interne dagsaktivitetstilbud.

Medarbejdere arbejder hver anden weekend, hvilket giver ugentlige fridage. Alle arbejder med varieret arbejdsplan mellem dag og aftenvagt.

Personalegruppen er tværfagligt sammensat af social-og sundhedshjælper/ assistenter, omsorgsmedhjælper, socialpædagoger og ergoterapeuter. Vi har et tæt samarbejde med eksterne fysioterapeuter, massører, terapeuter som kommer i borgernes hjem flere gange i ugen.  Vi henvender os socialfagligt til en bred ansøger skare, hvor både sygeplejersker, socialpædagoger, social og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, pædagogiske assistenter kan søge. Det vigtigste er at have borgerne i centrum.

Botilbuddet Kernen er et botilbud for syv borgere.
Samtlige beboer i Kernen er kendetegnet ved et markant behov for individuel støtte, og flere borgere gør brug af personlige hjælpemidler dagligt. Flere borgere er kørestolsbruger. Borgerne har brug for omfattende hjælp til alle daglige funktioner, til personlig pleje, omsorg, sansestimuli, fysioterapi, udvikling og behandling. Størstedelen af borgerne har ikke verbalt sprog.

Vi arbejder med den enkelte borger i centrum og vægter faglighed, værdighed og engagement, så botilbuddet er et godt sted at bo. Der anvendes KRAP som socialfaglig tilgang. Vi har fokus på at borgerne har mest mulig indflydelse på eget liv, og vi støtter og guider borgerne i forhold til ADL, kommunikation, egenomsorg, praktiske opgaver, pleje, behandling og sociale relationer. Der arbejdes systematisk med dokumentation i forhold til borgers individuelle plan. Desuden arbejdes der med kvalitetssikring efter retningsgivende dokumenter.

Vil du byde ind med din erfaring og være aktiv medskabende i de mange fælles opgaveløsninger, så har vi et spændende og udviklende job til dig.

Vi lægger vægt på, at du:

Med udgangspunkt i din faglighed og uddannelse har:

  • Erfaring med mennesker med udviklingshæmning
  • Kan formidle og dokumentere din indsats
  • Kan planlægge og igangsætte aktiviteter sammen med hver enkelt borger
  • Kan støtte borgere i at indgå i relationer og opbygge netværk
  • Kan sikre borgeren fysisk og mental sundhed – både gennem sundheds- og socialfaglige indsatser
  • Har en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang
  • Kan håndtere samarbejdet med mange aktører
  • Er bevidst i din kommunikationsform og bevidst om egne signaler
  • Er nysgerrig og har ”gå på mod” i forhold til at lære nyt
  • Kan være med til at udvikle faglig tilgang med udgangspunkt i din faglighed
  • Har kørekort, vi kører med borgere i egne handicapbusser.
  • Har lyst til at bidrage til en god kollega-kultur.

Vi tilbyder:

  • En spændende og udfordrende hverdag med fokus på et godt bo- og arbejdsmiljø
  • Introduktion
  • Konflikthåndteringskurser
  • Medicinkurser
  • Sundhedsordningen i Silkeborg Kommune
  • Et godt kollegialt sammenhold med en uformel omgangstone
  • Kollegaer med et stort engagement og højt fagligt niveau
  • At du med din faglighed kan uddanne dig som vejleder til studerende eller elever, som vi har i praktik.
  • SSA får tilbudt at blive sundhedsfaglige tovholder og medicinnøgleperson.

Arbejdssted

Botilbuddet Kernen, Solbakkevej 20, 8600 Silkeborg.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Lene Havn på tlf. 2156 1630.
 
Ansøgningsfrist fredag 9. februar 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende og ansætter når den rette medabrejder er fundet. 
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Solbakkevej 20, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5971943

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook