Socialpsykiatriske medarbejdere til Psykiatriens Hus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Lige nu har du muligheden for at være med til at sætte retningen for et helt nyopstartet team, som yder bostøtte og indgår i Akut Døgntilbud i Silkeborg Kommune.

Team Falkevej/Akut Døgntilbud søger to dygtige socialpsykiatriske medarbejdere - og begge stillinger er på 37 timer.

Din faglige baggrund kan både være social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut, pædagog eller socialrådgiver - arbejdsopgaverne tilpasser vi derefter.

 

Om Akut Døgntilbud

Akut Døgntilbud ligger i Psykiatriens Hus og er en del af Social-, Psykiatri- og Rusmiddelsektionen, Socialafdelingen i Silkeborg Kommune. 

Akut Døgntilbud er for borgere, som har brug for en kortvarig indsats og støtte for at få fat i livet igen. Der er seks døgnpladser i alt, og der er et tæt samarbejde mellem region og kommune i Akut døgnilbud, da regionen ligeledes har seks døgnpladser i samme enhed. Ligesom der tilbydes en udekørende indsats til borgere i samarbejde mellem region og kommune.

Målgruppen for tilbuddet er typisk borgere over 18 år med et nedsat psykisk funktionsniveau i form af ADHD, skizofreni, personlighedsforstyrrelse, affektive lidelser, depression, gennemgribende udviklingsforstyrrelser og angst.

 

Om Bostøtten

Som noget nyt, skal Team Falkevej - udover døgntilbuddet - også tilbyde bostøtte. Det særlige ved den bostøtte som tilbydes fra team Falkevej er muligheden for at tilpasse støtten løbende efter behov, og muligheden for kombinationen af både ambulant støtte og døgnophold- velkoordineret og efter behov. 

Bostøtten gives til borgere over 18 år med en betydelig psykisk funktionsnedsættelse. Vi yder bostøtte både virtuelt, i Psykiatriens Hus eller i borgernes eget hjem.

 

Lidt om jobbet

Begge stillinger er på 37 timer og skal besættes fra 1.januar 2024 eller snarest derefter.

Arbejdsopgaverne består blandt andet af: 

  • Hjælpe til ro og stabilisering via støttende samtaler
  • Omsorg og hjælp til struktur 
  • Risikovurderinger
  • Samtaler med fokus på udvikling af borgernes egne mål 
  • Hjælp til at opsøge støtte fra andre instanser/netværk/frivillighed og tværfagligt samarbejde omkring borgeren.

Dagvagter er varierende, men som udgangspunkt i tidsrummet 7.45-15.45 for vagter i Akut Døgntilbud eller 9.00-17.00 på bostøttedagene. 

Du skal regne med cirka tre weekendvagter over 12 uger, her kan også være rådighedsvagter som er fra 15.30-08.00 (sovende på vagtværelset fra kl. 23.00). Arbejdsplanen forløber i et 12 ugers rul med døgndækning. 
Derudover vil der være vagter i højtider, helligdage, ferieperioder, som vi fordeler ud fra en fælles dialog om fordeling. 

I hverdagene er normeringen i Akut Døgntilbud ca. to medarbejdere i dagvagt til højest seks borgere. I rådighedsvagter og weekender er du på vagt med en medarbejder fra regionen.

 

Det har du med dig

  • En relevant grunduddannelse som social- og sundhedsassistent, sygeplejerske, ergoterapeut, pædagog eller socialrådgiver 
  • Socialpsykiatrisk viden eller erfaring med recovery-orienteret rehabilitering, empowerment-, forandrings- og motivationsarbejde 
  • Kan indgå positivt, tålmodigt og ydmygt i relation med andre og samarbejde bredt omkring borgerne
  • Tydelighed i kontakten med borgerne og øje for afslutning af indsatsen, når det er rette tid
  • Forandringsparathed og evne til refleksion over egen og andres praksis
  • Lyst til udvikling og læring
  • Kørekort (kategori B)

 

Det kan du se frem til

  • En grundig introduktion, så du får en god start i dit nye job
  • Et godt kollegaskab med engagerede, erfarne og fleksible medarbejdere 
  • En dynamisk organisation, hvor der forandres løbende for at tilpasse opgaverne
  • Stort fokus på dialog-begrebet og at alles perspektiver har værdi 
  • En unik mulighed for at være med til at etablere og udvikle vores fagligt stærke tilbud til en mangfoldig målgruppe, der har brug for sammenhæng og fleksibilitet i deres indsatsforløb

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder Karina Marie Bak på tlf. 2330 6780
 
Ansøgningsfrist 19. november 2023 kl. 9.00. Ansættelsessamtaler forventes afholdt 23. november.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Falkevej, 5, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5928095

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook