Søhøjlandet Rundt: Nyt spændende folkecykelløb

’Søhøjlandet Rundt’ (Foto: Silkeborg Kommune)
Profilbillede
dato

Vær med, når vi skyder et spritnyt, folkeligt motionscykelløb i gang, hvor du kan opleve Outdoorhovedstadens smukke natur.

Cykelløbet hedder ’Søhøjlandet Rundt’ og er for dig, som gerne vil opleve naturen på cykel. Du behøver ikke være en stor cykelrytter – men skal blot have lyst til at tage naturen og kulturen ind på din vej rundt i landskabet. 

Motionscykelløb finder sted i dagene fra 15.-18. august 2022.

Løbet kører over fire etaper på hver 60 kilometer, som bringer dig rundt i vores Outdoorhovedstad. Du kommer blandt andet forbi lokale attraktioner og historiske perler som Svostrup Kro, Vrads Station, Bøllingsø Bryghus og Den Genfundne Bro.

Samtidig bliver du en del af et hyggeligt cykelfællesskab og får masser af gode oplevelser og motion, når du træder i pedalerne.

Løbet er blevet til på baggrund af et spændende samarbejde mellem frivillige kræfter, DGI Midtjylland, Cyklistforbundet i Silkeborg, Idræt om Dagen Silkeborg og Silkeborg Kommune.

- Vi håber, at mange cykelglade borgere tilmelder sig det nye løb. For her er virkelig mulighed for at få sig en cykeloplevelse ud over det sædvanlige. Det handler det ikke om at komme først, men om at være en del af et cykelfællesskab, som gerne vil motionere og opleve vores nære natur på samme tid, siger Kaspar Ginnerup, leder for Idræt om Dagen. 

Kilde: Silkeborg Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.

Seneste på facebook