Brænder du for at bruge din faglige viden og inspirere andre? Elsker du softwareudvikling, og får du energi at, at se andre lykkes med at lære det? Så er der plads til dig som underviser på Erhvervsakademi Danias datamatikeruddannelse, hvor vi sammen uddanner fremtidens udviklere.
Vi tilbyder
I over 15 år har Erhvervsakademi Dania uddannet datamatikere og softwareudviklere i Grenaa og Skive og i september 2025 startede vi et nyt udbud op i Silkeborg, som vi nu søger en ny kollega til. Der er som udgangspunkt tale om en fuldtidsstilling på gennemsnitlig 37 timer pr. uge med spændende og udfordrende opgaver – primært inden for undervisning i spændingsfeltet mellem teori og praksis.
Dit arbejde på Erhvervsakademi Dania vil komme til at centrere sig omkring undervisning på datamatikeruddannelsen. På Erhvervsakademi Dania arbejder vi kontinuerligt med udvikling af vores uddannelser, og forventer derfor, at du er interesseret i at indgå i arbejdet med videreudvikling af uddannelserne og vores forskellige forsknings- og udviklingsaktiviteter. Alle underviserne arbejder sammen i teams omkring udvikling af undervisning og uddannelser, der implementerer og understøttes af vores uddannelsesdesign.
Du får desuden:
• Stor fleksibilitet og mulighed for at påvirke egne arbejdsopgaver
• Indflydelse på udvikling af vores uddannelser
• Deltagelse i udviklings- og forskningsaktiviteter
• Mulighed for deltagelse i konferencer og tværnationale EU-projekter
• Engagerede studerende og kollegaer
• Tæt samarbejde med erhvervsliv
Hovedopgaver
Dine opgaver vil først og fremmest handle om at undervise og inspirere studerende på datamatikeruddannelsen og udvikle undervisningen i samspil med kollegaer og erhvervsliv. Du bliver en vigtig del af et team, hvor vi sammen designer fag og forløb, der kombinerer teori, praksis og nyeste teknologier, så de studerende får både faglig dybde og forståelse for virkelige problemstillinger.
Vi forventer at du har kendskab til og erfaring inden for flere af følgende områder:
• C#
• Netværksprogrammering
• Databaser / datalagere
• Objektorienterede principper og programmering
Derudover forventer vi at du har erfaring inden for et eller flere af emnerne
• Simulering
• Softwareoptimering
• Web-teknologier
• DevOps
• Tool programming
Vi forventer at du
• kan se dig selv i den opgave og den organisation, vi har beskrevet
· har en stærk faglig interesse i softwareudvikling og lyst til at dele den med studerende og kollegaer
• har en relevant uddannelse på master- eller kandidatniveau (cand.scient.dat eller MSc)
• kan arbejde selvstændigt – men ser værdi i at udvikle undervisning i fællesskab.
• kan og vil undervise på både dansk og engelsk
Det er et plus, hvis du har undervisningserfaring, men det er ikke krav.
Vilkår
Jobbet som underviser indeholder undervisning, forskning- og udviklingsprojekter, opgaver i faglige fora samt andre interne og eksterne samarbejdsfora. En del af arbejdstiden er bundet til bestemte tidspunkter, men du skal også selv planlægge en væsentlig del af din arbejdstid. Arbejdstiden opgøres over et år, og arbejdsbelastningen kan variere hen over året.
Job
Som en del af vores stillingsstruktur ansættes du som adjunkt, hvis du ikke i forvejen er lektorbedømt. Du vil indgå i et adjunktforløb med henblik på opkvalificering til lektor, og som en del af dette forløb indgår pædagogisk og didaktisk opkvalificering samt deltagelse i relevante udviklings- og forskningsprojekter.
Adjunktforløbet skal sikre, at du med udgangspunkt i din kompetenceprofil og adjunktplan udvikler dig, så du inden for fire år kan kvalificere dig til at blive lektor.
Som adjunkt eller lektor hos Erhvervsakademi Dania bliver du en del af et team, hvor man i fællesskab planlægger og gennemfører undervisning, vejledning og udviklingsprojekter for og i samarbejde med erhvervslivet.
Arbejdet som adjunkt eller lektor består i:
undervisning og løsning af øvrige opgaver forbundet med undervisning.
deltagelse i og/eller ledelse af interne og eksterne forsknings- og udviklingsaktiviteter.
deltagelse i interne og eksterne faglige vidensmiljøer.
Danias læringstilgang
På Dania er undervisningen bygget op omkring praksisnære, problemorienterede forløb. Gennem samarbejde med virksomheder og afsæt i den nyeste viden, arbejder de studerende med virkelige problemstillinger. Det styrker både deres faglige indsigt, personlige kompetencer og evne til refleksion. Vi ser læring som en aktiv og social proces, hvor de studerende udvikles som hele mennesker i et studiecentreret læringsmiljø.
Ansættelse
Stillingen ønskes besat den 1. marts 2026. Der vil som udgangspunkt blive tale om en fuldtidsstilling, men er der ønske om deltid, vil vi se ind i mulighederne. Du må meget gerne tilkendegive i ansøgningen, om en deltidsansættelse kunne være relevant for dig.
Ansættelsesstedet er Erhvervsakademi Dania med primær tjeneste på Campus Silkeborg på adressen Bredhøjvej 18, 8600 Silkeborg – der bør dog påberegnes arbejde på uddannelsens øvrige matrikler.
Ansættelse sker som udgangspunkt i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten. Løn-, pensions- og ansættelsesvilkår vil altid være i henhold til den gældende statslige overenskomst. Endelig lønfastsættelse vil ske på baggrund af kompetenceniveau og kvalifikationer.
Øvrige oplysninger
Ansøgning, CV og relevante bilag skal være os i hænde senest onsdag, den 3. december 2025 kl. 12.00, og sendes via vores rekrutteringssystem, som du tilgår i bunden af opslaget. Ansøgninger modtaget via mail eller efter fristens udløb, vil ikke komme i betragtning.
Erhvervsakademi Dania opfordrer alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen. Du bedes lade alle relevante erfaringer fremgå af din ansøgning og dit CV, dog skal du undlade at oplyse fødselsdato, alder eller følsomme personoplysninger.
Første samtalerunde forventes at blive afviklet tirsdag, den 9. december 2025 og anden samtalerunde tirsdag, den 16. december 2025. Der vil blive anvendt testcase i forbindelse med ansættelsen forud for anden samtalerunde.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte studieleder Jonatan Yde på tlf. 23 30 74 97 eller mail jyd@eadania.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Erhvervsakademi Dania Silkeborg, Bredhøjvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 03-12-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/fa4c6e45-0fec-466e-88b6-76f1a236dcfc