SOSU Østjylland afd. Silkeborg og Skanderborg søger en ny underviserkollega på grundforløbene.

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En af vores dygtige undervisere har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny fagligt funderet og engageret underviser med pædagogisk baggrund til undervisning på primært grundforløb 1 og 2, derudover vil der være undervisning på introkurser/brobygning/FGU-forløb.

Vil du arbejde med det primære fokus at undervise unge mennesker, som er i gang med et uddannelsesvalg og/eller er ved at tage deres første skridt mod en karriere i velfærdssektoren? Brænder du for dit fag og finder du det spændende at undervise elever inden for det pædagogiske felt, så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en kollega, som har lyst til og flair for undervisning af især unge, men også voksne, og som drives af at være i klasserummet med eleverne mange timer om ugen.  Vores nye kollega vil blive en del af et engageret team af undervisere, som har et godt fællesskab på tværs af alle uddannelserne på skolen.

Din opgave som underviser vil bestå i at tilrettelægge, udvikle, gennemføre og kvalitetssikre undervisningen. Det gør du både selvstændigt og i tæt samarbejde med teamet af undervisere, ligesom du er med til at sikre, at det faglige indhold er opdateret.

I kollegafællesskabet samarbejder man om de forskellige uddannelsesforløb og hold, så eleverne oplever en sammenhængende og tydelig tværfaglig undervisning, da vi mener at den fælles planlægning i teamet er med til at styrke undervisningens faglighed og sikre elevernes trivsel.

 

Dine kvalifikationer

Vi søger en underviser med bred praksiserfaring fra det pædagogiske felt – herunder særligt gerne dagtilbudsområdet.  Derudover ser vi gerne at du har underviserkompetencer.

 

Du vil skulle dække undervisning indenfor følgende områder:

  • Erhvervsfag på GF1 med udgangspunkt i det pædagogiske område
  • Uddannelsesspecifikke fag på GF2 til den pædagogiske assistent uddannelse
  • Bevægelse og idræt
  • Korte introducerende forløb for grundskoleelever og FGU-elever

 

Andre opgaver:

  • Holdansvarlig funktion
  • Vejlede eleverne, når de arbejder med projekter
  • Være vejleder og eksaminator i forbindelse med prøver
  • Tværfagligt samarbejde både omkring det faglige arbejde og omkring eleverne

 

Ud over praksiserfaring fra dagtilbudsområdet forventer vi, at du:

  • Kan lide at undervise et bredt udsnit af unge og voksne med forskellig social, uddannelsesmæssig og etnisk baggrund
  • Har lyst til at være sammen med eleverne mange timer pr. uge
  • Er udviklingsorienteret og kan arbejde i teams og selvstændigt
  • Kan formidle fagene, så du kan imødekomme elevernes forskellige behov
  • Kan anvende IT-systemer på brugerniveau
  • Har en formel uddannelse på bachelor eller kandidat/master niveau inden for det pædagogiske område
  • Har mindst 5 års relevant erfaring fra praksis
  • Har erfaring med undervisning og vejledning
  • Har en erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller er indstillet på at gennemføre uddannelsen inden for de næste 4 år

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Skolen er udviklingsorienteret og tilbyder et stærkt fagligt miljø, hvor gode idéer og forslag opfattes som et bidrag til at styrke vores fælles lærings- og arbejdsmiljø og samtidig understøtter optimal udvikling af skolens profil.

Du får en grundig introduktion til vores skole og de opgaver vi løser, og du samarbejder tæt med erfarne kolleger og ledelse omkring undervisningen og de øvrige aspekter af jobbet. Du vil også de første måneder være tilknyttet en mentor, som er en erfaren underviser. Vi har gode IT-faciliteter, og du får stillet bærbar pc og mobiltelefon til rådighed.

Tiltrædelse er den 1. august 2023. Det primære ansættelsessted vil være på skolens afdeling i Silkeborg, men det må forventes at der kan være arbejdsdage på alle skolens afdelinger.

Stillingen er fast og den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer ugentligt.

Ved ansættelsen ser vi på din samlede baggrund, herunder uddannelse og erfaring. Løn- og ansættelsesforhold vil være i henhold til gældende overenskomst imellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation. Cirkulære om organisationsaftale for ledere og lærere ved institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der udbyder de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (herunder SOSU-skoler).

 

Ansøgning

Ansøgning med bilag (CV, uddannelsesbeviser og dokumentation for relevant erfaring) skal være skolen i hænde senest søndag den 11. juni 2023 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler holdes fredag den 16. juni 2023 på SOSU Østjylland, Høgevej 4, Silkeborg

Der modtages kun elektroniske ansøgninger.

 

Yderligere oplysninger

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til uddannelsesleder Heidi Hvorslev Nickelsen på tlf.: 24285238

 

Virksomhedsprofil

SOSU Østjylland uddanner og efteruddanner social- og sundhedsassistenter, -hjælpere og pædagogiske assistenter, der ønsker en omsorgskarriere, hvor de som dygtige faglærte kan yde professionel pasning, pleje og omsorg for Danmarks børn, unge og ældre. Vi samarbejder med mange forskellige partnere i en lang række lande, så eleverne møder internationalisering både ude og på hjemmebane. Vores elever og kursister bliver klogere på livet og møder borgerne som vidende og empatiske fagprofessionelle.

 

SOSU Østjylland er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Aarhus, Silkeborg og Skanderborg, hvor der går ca. 3.000 elever og kursister og hvor vi er ca. 190 ansatte. Vi har høje ambitioner på skolens og elevernes vegne, og vi stræber efter en meningsfuld hverdag, hvor fællesskab, sundhed og pædagogik er i balance. Sådan sikrer vi fremtidens kernevelfærd.

 

Læs mere på www.sosuoj.dk

SOSU Østjylland opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sosu Østjylland, Aarhus, Hedeager, 8200 Aarhus N

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.innomate.com/InnomatePublicPagesMedarb/JobNotice.aspx?CompanyId=sosuaarhus&JobNoticeId=250

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5845735

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook