BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Silkeborg Biblioteker lægger vi vægt på samarbejde, partnerskaber og borgerinddragelse i udviklingen af biblioteksservices og i arbejdet med læsekultur, demokratidannelse og i vores mange aktiviteter omkring verdensmålene og bæredygtighed.
Vi søger en initiativrig, dynamisk og udadvendt biblioteksformidler, der har lyst til at arbejde tæt med borgerne i udviklingen af både større og mindre indsatser og projekter.
Du skal sikre inddragelse af partnere og borgere i modningen af nye services og derfor kommer du til at facilitere processer for både kolleger og borgere.
Du skal indgå i den daglige drift og i biblioteksbetjeningen af vores forskellige borgere og målgrupper. Den ene dag har du en biblioteksvagt, næste dag er det undervisning af studerende og en tredje skal du facilitere en læseklub. Vi har en bred vifte af arrangementer, hvor du skal have mod på at facilitere en debat, interviewe en forfatter, afvikle workshops med borgerne og ikke mindst have lyst til at sætte dig til tasterne og skrivende fængende tekster om vores aktiviteter.
Du skal også i samarbejde med kollegerne styrke bibliotekernes projektarbejde, så vi sikrer en udvikling, der tager afsæt i hverdagen og er med til at berige vores 4 biblioteker ved at fastholde og styrke deres relevans for borgerne i hele kommunen.
Vi forventer ikke du kan det hele, men at du har lyst til at lære og mod til at kaste dig over opgaverne.
Arbejdsopgaver
- Arbejde med inddragelse af borgerne i udviklingen af nye tilbud
- Udvikle og lede større og mindre formidlings- og biblioteksprojekter
- Indgå i den daglige biblioteksbetjening og drift.
- Udvikle og afvikle arrangementer og aktiviteter på tværs af bibliotekerne og indenfor flere forskellige tematikker, såsom bæredygtighed og demokrati.
- Indgå i bibliotekets arrangementsgruppe kaldet A-gruppen.
- Producere og bidrage med indhold til bibliotekets SoMe, nyhedsbreve m.m.
Personlige kompetencer
- Du kan arbejde selvstændigt, projektorienteret samt styre og prioritere din egen arbejdstid.
- Du tager initiativ og er ikke bange for at kaste dig ud på det dybe vand.
- Du trives i en til tider uforudsigelig hverdag på fælleskontorer.
- Du er udadvendt, opsøgende, fagligt og socialt stærk, nysgerrig, initiativrig og ikke bange for at give af dig selv i arbejdet.
- Du synes arbejdet skal være sjovt, og du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
Vi tilbyder spændende opgaver, et godt arbejdsmiljø, stor kollegial og ledelsesmæssig opbakning. Vi er en arbejdsplads, hvor du får mulighed for at udfolde dig professionelt og personligt.
Din baggrund er bibliotekar DB, Cand. scient.bibl eller en anden relevant uddannelse.
Du har kompetencer og erfaring fra andre biblioteker med borgerinddragelse og formidling.
Løn og ansættelsesforhold
Du bliver en del af ca. 30 engagerede kolleger fra bibliotekernes Frontområde, som i det daglige indgår i forskellige praksisfællesskaber og løser opgaver på tværs af bibliotekerne.
Du indgår i bibliotekets bemanding, hvilket inkluderer 1-2 ugentlige aftenvagter og op til hver 4. fredag og lørdag. Du får 4-5 søndagsvagter om året og derudover bliver du en del af en masse spændende arrangementer og aktiviteter, som vi afholder, hvor det passer ind i borgernes hverdag.
Du skal have kørekort, og det er desuden en fordel, at du har egen bil.
Stillingen er på 37 timer ugentligt fra 19. august 2024.
Der gives ikke rådighedstillæg.
Nyttige links
Silkeborg Bibliotekernes hjemmeside: https://silkeborgbib.dk/
Silkeborg Bibliotekernes facebooksider:
https://www.facebook.com/Kjellerupbib
https://www.facebook.com/silkeborgbib
https://www.facebook.com/silkeborgboernebibliotek/
https://www.facebook.com/Thembibliotek
https://www.facebook.com/Gjernbib
Strategien
https://silkeborgbib.dk/sites/silkeborg.ddbcms.dk/files/strategi_2024_web.pdf
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Der gives ikke rådighedstillæg.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte souschef Heidi Aistrup Holt, mandage og tirsdage på tlf. 23 63 87 28.
Ansøgningsfrist mandag 10. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 18. juni 2024.
Der vil indgå løsning af en case under samtalen.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Hostrupsgade 41A, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6052417