BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv i et spændende arbejdsmiljø, med højt tempo og hvor du skal være omstillingsparat og de rigtige beslutninger skal træffes med sekunders varighed?
Ser du dig selv i en verden, hvor du er med til at leverer tryghed – tæt på, for de næsten 200.000 indbyggere og virksomheder i vores to ejer kommuner, Silkeborg og Viborg, så er det måske dig vi søger? Da en af vores vagtcentraloperatører er blevet optaget på uddannelse, søger vi en ny operatør til vores døgnbemandede vagtcentral.
Vores vagtcentral er døgnbemandet og har mange forskellige typer alarmbehandlings- og overvågnings opgaver og er en central del af vores organisation.
Som vagtcentraloperatør bliver du en vigtig del af det operative beredskab, forebyggelsesområdet og de øvrige serviceområder for vores ejerkommuner. Vagterne i vagtcentralen dækkes af seks operatører med 11/13- timers vagter.
Arbejdsopgaverne i vagtcentralen er bl.a.:
- Behandling af 112-alarmer - automatiske brandalarmer, tyverialarmer, videoovervågning, nødkald, elevatoralarmer, m.m.
- Kunde- og telefonbetjening
- Modtagelse af serviceopgaver
- Kommunikation med egne og andre kommunale enheder
- Vedligeholdelses og registreringsopgaver af bl.a. data
- Løsning af opgaver for andre kommunale enheder
Vi forventer, at du:
- Har relevant erfaring og uddannelse for at kunne bestride stillingen
- Har erfaring med- og flair for IT
- Arbejder målrettet, struktureret og selvstændigt
- Har gode kommunikationsevner på dansk og i både skrift og tale, samt grundlæggende engelsk i skrift og tale
- Er fleksibel, servicemindet med høflig optræden og er helhedsorienteret
- Kan have mange bolde i luften på samme tid og bevare overblikket i pressede situationer
- Har kendskab til beredskabsopgaver
- Er lærenem og god til at omsætte viden til praksis
Vi lægger vægt på, at du:
- Har erfaring fra lignende stilling i en vagtcentral
- Har operativ erfaring med brand og redningsopgaver
- Er positiv af sind og ser muligheder fremfor begrænsninger
- Arbejder proaktivt og med stor grad af videndeling
Vi tilbyder:
- En spændende arbejdsplads, hvor ikke 2 dage er ens
- Et samarbejde med kompetente og engagerede kolleger som elsker at dele deres viden
- En arbejdsplads der er inde i en spændende udvikling, de næste mange år frem
I øjeblikket står vi i en større og meget spændende forandringsproces, da hele softwaredelen i vagtcentralen skal udskiftes. Vi kommer samtidig ind i et tæt samarbejde med to andre vagtcentraler. Derfor går vi en travl tid i møde, da implementeringen af vores nye software sker i efteråret.
For den rette kandidat vil der være mulighed for at være med til påvirke vores nuværende set-up og arbejdsgange afhængig af hvilke kompetencer eller interesseområder du bringer i spil.
Du skal forvente oplæring i to systemer, dette stiller krav til dig. Du skal være lærenem og god til at omsætte teori til praksis, da læringskurven bliver stejl. Men vi sammensætter i fællesskab en uddannelsesplan, der sikrer at du er i stand til at varetage stillingen som vagtcentraloperatør.
Arbejdstiden i vagtcentralen består af skiftende arbejdstider med udgangspunkt i dagvagt – nattevagt - fire dage fri. Vagtrullet vil variere i perioder med ferieafvikling, afspadsering og sygdom. Vagtcentralen er døgnbemandet 24/7-365 der må derfor forventes vagter på helligdage og i højtider. Vagtcentraloperatørerne har medindflydelse på vagtplanlægningen.
Midtjysk Brand & Redning opfordrer alle til at søge stillingen, uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap mv. Læs mere om Midtjysk Brand & Redning på vores hjemmeside www.mjbr.dk eller følg os på Facebook.
Ansættelsen vil ske som beredskabsassistent.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, aftale om lokal løndannelse og lokalaftale forhandlet med FOA.
Forventet tiltrædelse 1. oktober 2024.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder-vagtcentral – Andreas S. Jørgensen på mail asj@mjbr.dk eller tlf. 5081 0127. Jeg afvikler ferie i uge 31, men send gerne en sms så besvares opkaldet.
Ansøgningsfrist torsdag 15. august 2024. Første ansættelsessamtale forventes afholdt tirsdag 20. august 2024 og anden samtale afholdes tirsdag 27. august 2024.
Under samtalerne skal du forvente nogle mindre cases omkring radiobetjening, beredskab og servicering af borgere.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Bemærk: det er Silkeborg Kommune der håndterer rekrutteringen.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Har du ikke internetadgang, kan du sende din ansøgning i et almindeligt brev til Midtjysk Brand & Redning, Kejlstrupvej 99C, 8600 Silkeborg. Husk at anføre job nr. xxx.
Ansættelse ved Midtjysk Brand & Redning afhænger af fremvisning af privat straffeattest, samt for nogle medarbejdergrupper en børneattest og/eller en sikkerhedsgodkendelse til sikkerhedsniveau ”Hemmelig”, der kan opretholdes i hele ansættelsen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Kejlstrupvej 99 C, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6084086