Stor ros til brugere af Silkeborgs natur

Profilbillede
dato

Det seneste år har budt på nedlukninger af samfundet over flere omgange, hvorfor rigtig mange danskere har brugt naturen til både ro, socialt samvær og aktiviteter. Derfor er der også kommet ekstra meget trafik på skovstierne, MTB-sporene, badebroerne og alle de andre udendørs muligheder som Danmarks Outdoor Hovedstad byder på. Silkeborg Kommune og Naturstyrelsen er derfor ude og rose dem, der gør brug af Silkeborgs natur, fordi der er, trods den store brug af naturen, blevet passet rigtig godt den. 

Plads til øget aktivitet i naturen

Der er altid plads til, at flere kan gøre brug af naturen, da naturen er robust og derfor kan holde til, at vi alle færdes i den og nyder godt af den. Det eneste, der er nødvendigt at gøre, er at overholde nogle simple regler, så vi sikrer os, at vi passer godt på den natur, der er så god ved os. 

Da foråret er på vej, og solen så småt begynder at give varme på hele kroppen, vil der automatisk også komme til at være flere, der gør brug af de dejlige naturområder, som Silkeborg byder på. Derfor er det vigtigt, at vi bliver ved med at rydde op efter os selv, smide affald i skraldespandene, holde hundene i snor og undlader at cykle på uautoriserede spor. Generelt set er det bare vigtigt at tage hensyn og holde afstand til både dyr og mennesker og bruge sin sunde fornuft. 

I forhold til at passe godt på hinanden, når vi bruger naturen, er det en god idé, og mulighed, at opsøge nye og mindre besøgte steder i byen. På den måde kan vi sprede os, sådan så der bliver plads til alle - samtidig med, at vi også kan udforske nye, skønne områder i Silkeborg Kommune. Du kan finde inspiration til alternative ruter til gåturen inde på detskerisilkeborg.dk, udinaturen.dk og på Naturstyrelsens digitale guides.

Kilde: Redaktion

Seneste på facebook