Sundhedsfaglig medarbejder til forebyggende hjemmebesøg

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pr. 1. oktober 2023 søger vi en forebyggende medarbejder, der vil være med til at understøtte arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse for ældre. 

Om jobbet
Opgaverne som forebyggende medarbejder omfatter de forebyggende hjemmebesøg efter sundhedsloven §79. Derudover foretager vi besøg hos borgere i sårbare situationer f.eks. efterladte over 65 år og vi planlægger og afholder årlige informationsmøder for pensionister. Din opgave er at understøtte borgernes fysiske, sociale og mentale sundhed. Det gør du ved at etablere god kontakt, være nysgerrig og interesseret, motivere, vejlede og rådgive med udgangspunkt i borgerens hverdag, liv, interesser og ønsker. De forebyggende medarbejdere samarbejder på tværs af sektioner, afdelinger, med eksterne samarbejdspartnere og frivillige i forhold til forebyggende indsatser. Derfor er det vigtigt at holde sig velorienteret i forhold til, hvad der sker i kommunen og i kommunens lokalområder. 

Om dig 
Du har en mellemlang videregående sundhedsfaglig uddannelse og har erfaring med sundhedsfremme og forebyggelse og målgruppen fra plus 65 år. Du står på et stærkt fagligt og metodisk fundament, som du formår at omsætte til praksis. Det er både i forhold til tidlig opsporing og forebyggelse af sundhedsrisici men også i forhold til at arbejde med den motiverende samtale. Desuden er du lyttende og kan tænke i mange forskellige muligheder, når det kommer til at styrke social og mental sundhed. I alle henseender skal du have lyst til at samarbejde på tværs af faggrupper og med andre teams og afdelinger. Ligesom du skal kunne se mulighederne i samarbejde med pårørende, frivillige og lokalsamfund. I jobbet skal du kunne bevare din åbenhed og en anerkendende tilgang uanset borgerens livssituation og adfærd. Vi vægter, at du er udviklingsorienteret, og har lyst til at videreudvikle de forebyggende hjemmebesøg. Samtidig håber vi, at du kan lige at formidle i større forsamlinger, og fortælle om dit arbejde til elever og studerende på sundhedsuddannelserne.
Det er nødvendigt at have kørekort, ligesom du skal være en erfaren IT-bruger.

Vi forventer, at du som person: 

  • Er alsidig, kreativ og nytænkende 
  • Er empatisk, rummelig og kan se ressourcer i alle mennesker 
  • Er fleksibel, netværksskabende og god til at samarbejde
  • Har en høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen og er god til at prioritere

Om os
Som forebyggende medarbejder får du et afvekslende og udviklende job med en stor frihed til at tilrettelægge din arbejdsdag. Du bliver en del af et team på 6, der er kendt for et stort engagement og som værdsætter gode faglige drøftelser og gensidig sparring. Vi lægger vægt på at være gode og anerkendende kolleger, der har let til grin. 

Stillingen er på 37 timer pr. uge 

Du bliver ansat i Sundhed og Omsorgsafdelingen i sektionen Sundhed på Tværs.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Anna-Louise Sollann Sørensen på tlf. 24 65 53 70 og e-mail: alss@silkeborg.dk.
 
Ansøgningsfrist onsdag 9. august 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 14. august 2023.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet er en betingelse at den person, vi ønsker at ansætte kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/sundhedsfaglig-medarbejder-til-forebyggende-hjemmebesog/zz6ac0/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858635

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook