Sundhedskonsulent til Sundhed på Tværs i Silkeborg Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at styrke og udvikle sundhedsområdet i Silkeborg Kommune?

I Sundhed på Tværs søger vi en strategisk sundhedskonsulent med erfaring indenfor det brede sundhedsområde. Sektionen er en nydannet sektion, hvor du får mulighed for at bidrage til udviklingen af sektionen og skabe sammenhænge på tværs i organisationen.

I sektionen Sundhed på Tværs er følgende enheder: Sundhed og Trivsel, Aktivitet og Forebyggelse, Idræt om Dagen, Daghjem, Akutsygepleje, Ambulant Genoptræning, Døgngenoptræning samt Midlertidige pladser. Derudover to konsulenter, hvor du bliver en del af dette team.

I Sundhed på Tværs løser vi bl.a. opgaver som:

  • Implementering af Sundhedsfremme- og Forebyggelsespolitikken
  • Betjening af eks. kommunalt lægeligt udvalg og samarbejde med almen praksis
  • Projektledelse af større og mindre projekter – både tværs af kommunen og med civilsamfundet som samarbejdspartner samt interne projekter
  • Politisk betjening, ledelsesbetjening og konsulentopgaver
  • Procesledelse ift. udviklingsopgaver
  • Strategiske oplæg, evalueringer og fundraising
  • Understøttelse af politikker og strategier

I Silkeborg Kommune lægger vi vægt på, at det er et fælles ansvar at skabe gode rammer for borgernes sundhed og trivsel. Derfor arbejder vi tæt sammen med øvrige afdelinger i kommunen og civilsamfundet. 

Du skal derfor kunne navigere ubesværet og respektfuldt på tværs af forvaltningsområder og sektorer samt have et blik for, hvordan organisationer fungerer. Det er desuden nødvendigt, at du er nysgerrig, udadvendt, god til at samarbejde, netværksskabende og opsøgende i forhold til samarbejdspartnere. 

Om dig:

Du har en uddannelse på kandidat- eller masterniveau gerne suppleret med en projektlederuddannelse. Du har minimum 5 års erhvervserfaring fra lignende stilling.

Du står på et stærkt fagligt og metodisk fundament, som du formår at bruge i arbejdet med projekter, evalueringer, procesledelse og ledelsesbetjening. Dertil kommer erfaringer, der kvalificerer dig til at varetage konsulentopgaver indenfor et bredt område fra sundhedsfremme og forebyggelse til midlertidige pladser og akutsygepleje. 

I jobbet er der brug for dine stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner, når du skal samarbejde med kommunens afdelinger og øvrige samarbejdspartnere.

Vi forventer, at du:

  • har øje for sammenhængen mellem politiske opdrag, borgerperspektivet og afdelingens kerneopgave
  • tør konstruktivt at udfordre kollegaer og ledere
  • er kreativ og nytænkende i holdning og handling
  • har en stor viden om sundhedsfremme, forebyggelse og det nære sundhedsvæsen 
  • er en dygtig og erfaren projekt- og procesleder
  • har gennemslagskraft og høj grad af selvstændighed i opgaveløsningen – både på det strategiske, taktiske og på det operationelle niveau
  • har lyst til og erfaring med at arbejde i en politisk ledet organisation 
  • er proaktiv, nysgerrig og udadvendt 

Om os:

I Sundhed på Tværs får du et afvekslende og udviklende job med mulighed for mange forskelligartede opgaver, hvor der til tider skal holdes mange bolde i luften. Du bliver del af et lille team, der værdsætter initiativ og gensidig sparring. Vi lægger vægt på fleksibilitet i dagligdagen og på at være gode og anerkendende kollegaer, der har let til grin.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer.

Tiltrædelse forventes 1. september 2023. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 

I forbindelse med ansættelse indhentes referencer.

Yderligere information

Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Mads Venø Jessen på tlf. 29 21 95 79 (efter kl. 15.00) eller sundhedskonsulent Marianne A. Søgaard på tlf. 29 42 99 78.

Ansøgningsfrist onsdag 28. juni 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag 30. juni 2023.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://silkeborg.career.emply.com/ad/sundhedskonsulent-til-sundhed-pa-tvaers-i-silkeborg-kommune/x1igpe/da

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852973

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet