Sygeplejerske søges til psykiatrisk behandlingsteam i Silkeborg

dato

Drømmejobbet for den rigtige - vi venter på dig.

Psykiatriens Hus i Silkeborg søger selvstændig sygeplejerske til spændende arbejde med udrednings- og behandlingsopgaver. Stillingen er med tiltrædelse snarest.

Vil du gerne gøre en vigtig forskel for psykiatriske patienter i Silkeborg Kommune? 
Så søger vi lige nu i Regionspsykiatrien Midt en sygeplejerske i Team for ADHD. 
Du bliver kollega til fem sygeplejersker, en læge, en specialpsykolog og en sekretær. 

Teamet har til huse i Psykiatriens Hus i Silkeborg. Herfra varetages ambulante psykiatriske behandlingstilbud, der er organiseret i specialiserede teams: Team for ADHD, Team for Depression og Mani, Psykiatrisk Akutteam, Psykoseteam, Team for Personlighedsforstyrrelser, Team for OCD og Angstlidelser samt et sekretærteam. 

Ledelsen udgøres af to oversygeplejersker. Fysisk er Psykiatriens Hus beliggende på Falkevej 5, Silkeborg sammen med dele af Socialpsykiatrien i Silkeborg Kommune.


Sygeplejerskens arbejde består primært af

  • at være primærbehandler for patienter med ADHD og evt. dobbeltdiagnosepatienter i Koordinerede Forløb
  • at planlægge og gennemføre individuelle, selvstændige behandlingsforløb herunder psykoedukation
  • at være underviser på ADHD kurser for patienter og pårørende
  • at være en del af udredningen af dobbeltdiagnosepatienter
  • at koordinere behandlingen i forhold til de øvrige behandlingsteams og kommunale tilbud
  • at være med til at udvikle vores tilbud til patienter og deres pårørende

 

Vi har brug for en sygeplejerske, der

  • har solid psykiatrisk erfaring – primært fra behandlingspsykiatri 
  • har erfaring med ambulant behandling – gerne af patienter med ADHD, samt patienter med dobbeltdiagnoser
  • kan arbejde selvstændigt, planlægge egen kalender samt løbende prioritere arbejdsopgaver
  • er i stand til at håndtere uforudsigelighed
  • kan bidrage til udviklingen af behandlingen i ambulant regi
  • kan arbejde tværfagligt og tværsektorielt
  • er fortrolig med EPJ 

 

Vi tilbyder

  • afvekslende og selvstændige arbejdsopgaver
  • et udviklingsorienteret arbejdsmiljø med erfarne og engagerede kolleger
  • individuel introduktion og oplæring samt mentorordning
  • supervision, sygeplejefaglig vejledning og relevant kompetenceudvikling


Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst. For yderligere oplysninger kan du kontakte:
- oversygeplejerske Bjarne Yde, tlf.: 51 29 90 18.
- sygeplejerske og teamkoordinator Jette Bernsen, tlf.: 40 29 77 48

Ansøgning med dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse sendes elektronisk via stillingsopslaget og skal være os i hænde senest søndag d. 8. december.

Samtaler forventes afholdt torsdag d. 12. december om eftermiddagen.

 

 

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi, at vores medarbejdere løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. Her kan du blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Region Midtjylland, Falkevej 5, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6153447

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook