BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Regionspsykiatrien Midt søger pr. 1. januar 2024 en sygeplejerske på fuld tid til Psykoseteamet i Silkeborg. Der er tale om en fast stilling.
Psykoseteamet har til huse i Psykiatriens Hus i Silkeborg. Herfra varetages ambulante, psykiatriske behandlingstilbud, der er organiseret i specialiserede teams: Team for Depression og Mani, Hjemmebehandlingsteam, Psykoseteam, Team for Personlighedsforstyrrelser, Team for ADHD og Rusmiddelpsykiatri, Team for OCD og Angstlidelser samt et Sekretærteam.
Alle teams er ledet af et ledelsesteam bestående af to oversygeplejersker. Regionspsykiatrien deler Psykiatriens Hus med Socialpsykiatrisk Center i Silkeborg Kommune, som fysisk er beliggende på Falkevej 5, Silkeborg.
Psykoseteamet består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistent, psykologer, pædagog, en overlæge og en yngre læge.
Dit arbejde vil primært bestå i at varetage den direkte patientbehandling, dvs.:
- planlægge, gennemføre og afvikle individuelle behandlingsforløb ud fra beskrevne forløb for incident skizofreni, prævalent skizofreni og psykose uden for pakke
- deltage i gruppebehandling
- sikre, at de pårørende i videst mulig omfang inddrages
- deltage i færdigudredning af nyhenviste patienter
- koordinere indsatsen i forhold til de øvrige behandlerteams og kommunale tilbud
Vi søger en sygeplejerske, der
- er klinisk kompetent – særlig på psykoseområdet
- har erfaring med relationsarbejde og kognitive behandlingsmetoder
- har erfaring med behandling i grupper, f.eks. psykoedukation
- har erfaring med samarbejde med kommunen, f.eks. ansøgninger om bostøtte
- har lyst til at bidrage til udviklingen af behandlingen i ambulant psykiatri
- kan arbejde selvstændigt og prioritere sine arbejdsopgaver
- vægter det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde højt
- evner at samarbejde, er fleksibel og positivt indstillet
Vi tilbyder
- et godt fagligt miljø med udviklingsmuligheder
- afvekslende og selvstændige arbejdsopgaver
- medbestemmelse og fleksibilitet
- positive, dygtige, erfarne og engagerede kolleger
- individuel introduktion og oplæring samt mentorordning
- en uhøjtidelig omgangstone
- supervision
Kort sagt bliver du en del af et hold, hvor vi forsøger at spille hinanden gode.
Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst med Dansk Sygeplejeråd.
Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende autorisation.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
- oversygeplejerske Bjarne Yde, tlf. 5129 9018
- teamkoordinator Hanne Barckmann, tlf. 5179 5120
Endvidere henvises til hjemmesiden: www.psykiatrienshus.dk
Ansøgningsfrist er torsdag d. 16. november 2023.
Der afholdes ansættelsessamtaler tirsdag d. 21. november om eftermiddagen.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Region Midtjylland, Falkevej 5, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5934192