Ferieglæden kan krakelere, hvis bilen går kaput på en tysk motorvej. Den situation kan sagtens forebygges, og derfor tilbyder B.H. Autoværksted i Silkeborg lige nu et sommerligt servicetjek til kampagnepris.
Det er ærgerligt, hvis ferien bliver besværliggjort af en bil, der hostende giver op og skal repareres. Den slags kan ofte undgås med et servicetjek hos en mekaniker før afrejsen.
B.H. Autoværksted tilbyder i sommerperioden et servicetjek til kun 300 kr. Det kan give tryghed og sikre, at man får fyldt olie på bilen eller lavet nødvendige reparationer, før det går helt galt.
Ferietjek af personbiler hos B.H. Autoværksted inkluderer gennemgang af styretøj, olie, bremser, kølervæske, dæk og lys. Værkstedet udpeger eventuelle fejl og mangler og giver et bud på prisen for reparation eller udbedring.
Samtidig kan det inden bilferien være en god idé at få et aircondition-servicetjek, som sikrer god kørekomfort, bedre sikkerhed og et sundt indeklima i bilen. Serviceeftersyn på aircondition eller klimaanlæg med kølemiddel af typen R134A og R1234YF, inkl. kølemiddel, sporemiddel og klimakompressorolie, tilbydes for 695 kr. plus moms.
Derudover tilbyder B.H. Autoværksted test af batteriets sundhedstilstand (SoH) på elbiler, hvor kunden får en rapport med i hånden. Prisen for testen er 500 kr. plus moms.
CarSpot-opgradering
Bashar Hassan, der er ejeren af B.H. Autoværksted, kan også tilbyde kunderne en ekstra tryghed, efter at værkstedet er blevet en del af CarSpot – og dermed et autoriseret CarSpot-værksted.
”Det betyder, at vi arbejder efter høje kvalitetsstandarder og bruger godkendte reservedele og professionelt udstyr. Vi tilbyder professionel service og reparation, kvalitetsreservedele, moderne diagnoseudstyr, digital servicebog og garanti på udført arbejde,” fortæller Bashar Hassan.
Ærlig vurdering og et klart tilbud
Bashar er uddannet mekaniker i Danmark og har ti års erfaring. Han har drevet B.H. Autoværksted i to år, og værkstedet har oplevet stor fremgang, siden det blev en del af CarSpot.
”Det har givet os flere kunder, og vi gør alt, hvad vi kan, for at tilbyde effektive løsninger til både nye og ældre biler. Hver opgave bliver udført med omtanke, og vi går aldrig på kompromis med kvaliteten. Vi bestræber os på at give en ærlig vurdering og et klart tilbud. På den måde ved kunderne, hvad de kan forvente – både når det gælder pris og service,” siger Bashar Hassan.