BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du være med til at styrke, udvikle og drive et effektivt og sammenhængende digitaliseringsteam og er du dygtig til at samarbejde ud i en større driftsorganisation? Vil du arbejde i en Stab, hvor vi understøtter Beskæftigelsesafdelingens ledere og bidrager til gode beslutninger og sikker implementering. Så er du måske vores nye teamkoordinator i Team Digitalisering.
Vi søger en faglig dygtig teamkoordinator, som tager ansvar for den daglige opgaveløsning, og som bidrager til den faglige udvikling i teamet. Beskæftigelsesafdelingen har høje ambitioner om at anvende digitale løsninger på en måde, der understøtter effektivisering, service og en forbedring af vores indsatser. Du vil spille en central rolle i denne transformation.
Du bliver ansat i Staben i et stærkt fagligt miljø, der hjælper ledere og medarbejdere med at udvikle afdelingens mål, strategier, indsatser og digitale løsninger. Her møder du engagerede og gode kolleger - og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dig godt i gang
Du bliver teamkoordinator for et dynamisk digitaliseringsteam på i alt fire medarbejdere, der løser en bred vifte af digitaliseringsopgaver. Du indgår i den daglige opgaveløsning, ligesom du har ansvaret for den daglige koordinering og arbejdstilrettelæggelse i teamet.
Vi står vi overfor at integrere en lille administrativ gruppe med digitaliseringsteamet. Her kommer du til at spille en central rolle, så vi både får skabt en god sammenlægning og efterfølgende får udnyttet ressourcer og kompetencer bedst muligt.
Du vil indgå i et fællesskab med stabens anden teamkoordinator og stabslederen, hvor vi arbejder for at sikre sammenhæng i opgaveløsningen og hvor vi har fokus på, at staben skal være et godt sted at arbejde med fokus på høj faglighed og trivsel.
Dine primære opgaver som teamkoordinator for digitalisering
- Koordinering af teamets daglige opgaver og faglig sparring til kollegaer, hvor du sikrer en effektiv arbejdsfordeling og understøtter teamets faglige udvikling
- Understøttelse af afdelingens strategiske digitaliseringsarbejde, hvor du får en central rolle i at understøtte et tæt samarbejde på tværs af organisationen
- Projektledelse og styring af digitale projekter med fokus på tværgående samarbejde og inddragelse af hele organisationen
- Koordinerende rolle ift. systemforvalteropgaver på afdelingens IT-systemer
- Kontraktstyring
- Koordinering og samarbejde med kommunens centrale IT-afdeling
- Deltage i relevante netværk i kommunen samt med leverandører af IT-systemer
- Tovholder for forvaltningens overholdelse af GDPR-lovgivning
Om dig
Vi forventer, at du kommer med stærke digitale kompetencer, samt at du har erfaring med at arbejde med digitalisering i en større og gerne politisk styret organisation.
Herudover forventer vi, at du:
- Er en stærk kommunikator i både skrift og tale, der formår at kommunikere komplekse digitale sammenhænge på en forståelig og tilgængelig måde
- Kan opbygge tillidsfulde samarbejdsrelationer til både ledere og medarbejdere
- Er medinddragende i opgaveløsningen
- Har erfaring med projektledelse
- Har interesse og forståelse for IT-sikkerhed og GDPR
- Kan arbejde strategisk med digitalisering
- Er fleksibel og kan håndtere mange opgaver i en dynamisk hverdag
I Staben vil vi bl.a. gerne være kendt for at levere en kompetent opgaveløsning med høj faglig kvalitet, og hvor vi er nysgerrige på, hvordan vi kan udvikle vores opgaveløsning til at understøtte den bedst mulige beskæftigelsesindsats. Det forventer vi også, at du bidrager ind i. Derfor lægger vi også stor vægt på at tilbyde dig gode muligheder for sparring og gode rammer for din løbende faglige udvikling.
Stillingen er en fast stilling på 37 timer pr. uge med tiltrædelse snarest muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte stabsleder Rasmus Salbøg på tlf. 61 65 57 49.
Ansøgningsfrist søndag 20. oktober 2024.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt onsdag 23. oktober 2024 og anden samtale tirsdag 29. oktober 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6121499