Oplev den charmerende rækkehusidyl på Vangvedvejen 3D i Linå, udbydt af CD Bolig - Lene Bang & Søren Bregnhøj. Et indflytningsklart hjem der henvender sig til både førstegangskøbere, par og familier, med sin rummelige indretning, velplejede udearealer og en beliggenhed, som tilbyder nem adgang til Silkeborg, Herning og Aarhus.
Adresse: Vangvedvejen 3D 8600 Silkeborg
Pris: 1.495.000
Pendlervenlig beliggenhed til Århus. I skal nu sætte kursen mod Linå – en hyggelig landsby kun få minutters kørsel fra Silkeborg centrum. Her udbyder vi et indbydende og indflytningsklart rækkehus. Det er den perfekte løsning til førstegangskøberen, solisten, parret eller børnefamilien. Ja, uanset hvem end I er, så er Vangvedvejen 3D med sikkerhed et besøg værd! I bosætter jer i hjertet af Linå, hvor det gode naboskab dyrkes, og hvor vidstrakte, grønne marker omfavner en stille og rolig tilværelse i landsbyidylliske omgivelser. Trygge stisystemer tager jer rundt til områdets legepladser, børnehus, træningscenter og boldbane. Derudover forventes opstart af Linå Friskole august 2025, som de lokale kræfter har arbejdet længe på at få etableret. Mens vejnettet nemt og hurtigt kan bringe jer til de nærliggende byer Resenbro, Sejs og Voel, hvor I finder indkøbsmuligheder – alt sammen inden for overskuelig afstand. Det gode vej- og motorvejsnet forbinder jer også med større byer såsom Silkeborg, Herning og Aarhus.
Hjemme i nr. 3D bydes I velkommen af et nydeligt rækkehus, og I træder indenfor til samtlige 127 m² fordelt på to veldisponerede plan. Førstesalen blev lavet i 2001, og heroppe finder I en rummelig repos og et stort værelse, førstnævnte kan indrettes som endnu en sofastue, mens sidstnævnte har rigelig plads til dobbeltsengen, skrivebordet og kommoden - det kan også sagtens kan deles i to, hvis I har det behov. Her er desuden åbent til kip og store vinduespartier, der sørger for et generøst lysindfald og et behageligt indeklima ovenpå.
Planløsningen i stueetagen opdeler de forskellige afdelinger med to værelser i den ene ende og de store opholdsrum i den modsatte ende. Stueetagen rummer to værelser, et praktisk bryggers, et rummeligt gangareal, et funktionelt køkken og stue i delvis åben forbindelse samt et strømlinet badeværelse, der blev moderniseret i 2008. Køkkenet er indrettet i varme nuancer med mørke bordplader, der skaber en flot kontrast med køkkenfronterne af træ, og her finder I alle de nødvendige hvidevarer. Badeværelset har separat brus med rainshower. Slutteligt kan vi oplyse, at hvor der er fliser, er der gulvvarme.
Boligoplevelsen fuldendes af det skønne udemiljø, der gemmer på en overskuelig, lukket have. Her er en fin, lille græsplæne, en høj hæk, som sikrer jeres privatliv. Et dejligt terrassemiljø rundt om tre af husets sider; her kan vi fremhæve den vestvendte fliseterrasse, som er det perfekte sted at fange middags- og aftensolen.
Andre oplysninger: Overtagelse efter aftale.
Boligens areal: 127m2
Værelser: 5
Grundareal: 402m2
Ejerudgift pr. måned: 1.571kr.
Klar til at få et nærmere kig? Book en fremvisning lige her.