Drømmer du om ro og udsigt i et indflytningsklart hjem? EDC Torben Larsen præsenterer en charmerende bolig i Kragelund, der er omhyggeligt renoveret og byder på en rummelig indretning i 2 plan. Oplev en stor træterrasse fra 2024, hyggelige kroge i haven, fantastisk lokalsamfund med skole og idrætsfaciliteter samt en varmepumpe og nyrenoveret kloak.
Adresse: Sinding Hedevej 29 Kragelund 8600 Silkeborg
Pris: 2.795.000
Du har nu muligheden for at komme til at bo med et skønt kig over mark og området, og lade roen falde over dig. Boligen er løbende renoveret og fremstår indflytningsklar med en rigtig god indretning i 2 plan. Boligen har varmepumpe og nyrenoveret kloak.
Du får et stort køkken med hyggelig spiseplads. Stuen rummer god plads til både opholdsafdeling og spiseafdeling, hvor du kan nyde udsigten over området. Du har ligeledes adgang til en stor træterrasse fra 2024, hvor mange tider kan nydes. Boligen rummer på dette plan badeværelse samt mulighed for 3 værelser. Husets indgang er det store bryggers med masser af plads til opbevaring samt at få overtøjet på eller byde gæsterne velkomne indenfor.
I underetagen får du 2 gode værelser, badeværelse samt et disponibelt rum. Denne etage er fantastisk til dig der mangler et hjemmekontor, gæsteværelse, multirum eller teenageren, som kan få en hel etage for sig selv.
Haven har hyggelige kroge rundt om huset med gode terrasseforhold og plads til boldspil og leg. Havens træer og buske indbyder til et hyggeligt miljø. I indkørslen er der god plads til parkering af bilerne i carporten, samt et godt rum til opbevaring/værksted.
I Kragelund er der etableret et fantastisk lokalsamfund! Boligen ligger godt og roligt i byen, og du har inden for kort afstand byens lokale købmand, skole, børnehave og vuggestue. Ligesom det er muligt at give sig i kast med en af de mange aktiviteter, der er i idrætsforeningen, tage en svømmetur i friluftsbadet eller smage en øl i det lokale bryghus.
Boligens areal: 182m2
Værelser: 5
Grundareal: 1102m2
Ejerudgift pr. måned: 2.314kr.
Klar til at tage et kig? Book en fremvisning her.