Find jeres drømmehjem på Sommervej 48 i Resenbro, som Lokalbolig Silkeborg - Mathias Bach & Co. nu udbyder til salg. Denne stilrene villa fra 2018 tilbyder et liv i sublim æstetik med sine gennemførte materialer og funktionelle planløsning, der matcher en moderne families behov. Nyd solens stråler hele dagen på den smukt anlagte terrasse, mens I oplever et ubesværet liv i lækre omgivelser.
Adresse: Sommervej 48 8600 Silkeborg
Pris: 3.995.000
Placeret klos op ad de smukke, frodige arealer ved Silkeborg Golfklub finder I denne moderne villa fra 2018. Boligen imponerer med en kompromisløs æstetik og tidløse materialer på tværs af hver eneste kvadratmeter, og planløsningen tilgodeser børnefamilien med store opholdsarealer og separate værelsesafsnit. En terrasse er anlagt rundt om hele ejendommen, så det er muligt at opsøge solen fra daggry til skumring. Velkommen til Sommervej 48 i Resenbro.
Åbent opholdsrum
Villaens layout lever op til den moderne families ønsker. Her er det hvide køkken med massiv stålbordplade nemlig smeltet sammen med alrummet, og lige på den anden side af halvvæggen venter jeres hyggelige stue. Udtrykket er strømlinet, og komforten er i top.
Alt i ét plan
Forældrene tilgodeses med en egentlig suite, der består af et soveværelse, et walk-in-closet og et badeværelse med eksklusiv adgang. I modsatte afdeling af hjemmet har I endnu to værelser, et badeværelse og et bryggers, og den røde tråd i materialevalg sikrer en tydelig harmoni mellem hver en krog.
Let at passe og holde af
Grunden strækker sig over 798 kvadratmeter, som er anlagt i en enkel og ligetil stil. Fra alrum og stue er der direkte adgang til terrassen med delvis overdækning og masser af sol. Bilen holder i den elegante carport.
Boligens areal: 140m2
Værelser: 4
Grundareal: 798m2
Ejerudgift pr. måned: 3.324kr.
Skal I ud og se boligen? Book en personlig fremvisning her.