Til salg hos RCN Bolig Silkeborg: Totalrenoveret kvalitetshus i lækre materialer

Foto: RCN Bolig Silkeborg.
dato

Den totalrenoverede villa på det lukkede vænge i Hvinningdal, er nu til salg hos RCN Bolig Silkeborg. Med lækre materialer overalt, og et elegant Designa-køkken med fremragende faciliteter såsom to ovne, en indbygget mikroovn og en integreret kaffemaskine, er dette det perfekte hjem for familien. Denne ejendom tilbyder en solrig have, flere skønne terrasser og en betagende udsigt over det rolige, kuperede landskab.

Adresse: Hedebyvej 20 8600 Silkeborg
Pris: 5.245.000

Se boligen her

På et lukket vænge i Hvinningdal bosætter I jer i et populært område, der er kendetegnet ved den kuperede natur og samtidig nærheden til byen.

Jeres kommende hjem er en totalrenoveret villa, der er udført i lækre materialer og byder på en solrig og hyggelig have.

Huset står nærmest som nyt takket være de mange renoveringer, og dem får I blandt andet glæde af i køkken-alrummet.

Her er der nemlig et elegant Designa-køkken, som har fremragende faciliteter.

Hjemmekokken kan folde sig ud med intet mindre end to ovne, en indbygget mikroovn og en integreret kaffemaskine, så der hurtigt kan brygges en kop til uventede gæster.

Se også LG-amerikanerkøleskabet, som er direkte tilkoblet vand.

Fra alrummet er der fløjdøre til stuen, hvor lysindfaldet er dragende med vinduespartier mod syd, øst og vest og med terrassedør i sidstnævnte retning.

I modsatte side har alrummet forbindelse til udestuen, der kan forlænge fornemmelsen af sommer.

Endelig byder stueplanet på tre værelser og et badeværelse, mens I også vil elske underetagen – eller det vil teenagerne nok især, for de kan indtage de to værelser, og etagen har ligeledes et badeværelse og et grovkøkken.

Haven er plan trods det kuperede område, så der er fine betingelser for boldspil og leg.

I kan også glæde jer til flere terrasser med optimale solforhold, og endelig er arealet velafstemt med beplantningen, som bidrager til stemningen.

Ejendommen ligger i et stille og roligt område med en skøn udsigt.

Der er masser af natur i nærheden, som Silkeborg også er kendt for at drage ind i byen og udnytte til en masse aktiviteter.

Samtidig kan I gå til daginstitution og skole, mens cyklen er det hurtige valg til indkøb og sportsfaciliteter.

I når også hurtigt og nemt til centrum af Silkeborg med den hyggelige gågade.

Boligens areal: 194m2
Værelser: 6
Grundareal: 1196m2
Ejerudgift pr. måned: 2.793kr.

Vil I gerne se boligen? Book jeres fremvisning her.

åbningstider

Mandag - Torsdag: 09:00 - 17:00
Fredag: 09:00 - 16:00
Lørdag & Søndag: Efter aftale

Seneste på facebook