Silkeborg Kommune har 25. april 2023 meddelt VVM-tilladelse til et revideret byudviklingsprojekt på Fredensgade 1, 11 og 13 samt Christian 8.s Vej 31-33, 8600 Silkeborg.
Projektet ønskes etableret på matrikel nr. 3ck Silkeborg Bygrunde. Der kan klages over afgørelsen. Klagefristen udløber den 30. maj 2023. Klagevejledning kan ses i afgørelsen.
Beskrivelse af sagen
A. Enggaard fik den 4. maj 2020 VVM-tilladelse til det oprindelige projekt for Fredensgård.
I forbindelse med den endelige udvikling af projektet har bygherre ændret i projektet. Bygherre udarbejdede en frivillig miljøkonsekvensvurdering af projektændringerne og et udkast til tillæg til VVM-tilladelse blev offentliggjort i perioden 23. december 2022 til 20. februar 2023.
Med byudviklingsprojektet Fredensgård etableres en ny karré i forlængelse af bymidtens eksisterende karréer. Projektet består af en nedrivning af tidl. Torvecenter og etagebebyggelsen langs Christian 8.s Vej og opbygning af ny karrébebyggelse og en ny bebyggelse langs Fredensgade. Højhuset syd for projektområdet er indeholdt i gældende VVM-tilladelse.
Silkeborg Kommune meddeler hermed tillæg til VVM-tilladelse til byudviklingsprojektet.
Kontaktoplysninger
Hvis du vil vide mere eller har spørgsmål til VVM-tilladelsen kan du kontakte Claus Christensen på tlf. 8970 2082 eller på mail claus.christensen@silkeborg.dk.
Klagevejledning
Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet jf. miljøvurderingslovens § 49, stk. 1. Klagen skal indgives inden 4 uger fra tidspunktet for offentliggørelse af afgørelsen jf. § 51.
Klageberettiget er miljø- og fødevareministeren, enhver med retlig interesse i sagens udfald og landsdækkende foreninger og organisationer, der som formål har beskyttelse af natur og miljø eller varetagelsen af væsentlige brugerinteresser indenfor arealanvendelsen og har vedtægter eller love, som dokumenterer deres formål, og som repræsenterer mindst 100 medlemmer.
Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på https://naevneneshus.dk/. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Miljø- og Fødevareklagenævnet supportfunktion. Se mere herom på https://naevneneshus.dk/.
Bemærk at Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til den myndighed der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes.
Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Miljø- og Fødevareklagenævnet. Information om klagegebyr kan findes på https://naevneneshus.dk/ under klagevejledning.
Søgsmålsfristen for domstolsprøvelse af afgørelsen er 6 måneder fra offentliggørelse af afgørelsen.
Klagen skal være modtaget i klageportalen senest den 30. maj 2023.
Dokumenter
Se VVM-tilladelsen