To daglige ledere søges til natur- og idrætsorienterede børnehuse i Funder

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

To daglige ledere søges til Daginstitutionen Funder:

  • Daglig leder til Funder Allé Børnehus med profil Natur, science og bæredygtighed
  • Daglig leder til Funder Børnehus vuggestueafdelingen med profil Idræt og natur

Vil du sætte dit præg på vores velfungerende institution i Funder? Du bliver en del af en ambitiøs ledergruppe, der hver dag arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for husets børn sammen med husets dygtige og dedikerede medarbejdere. 

Som ledergruppe har vi især fokus på det gode arbejdsmiljø, fordi vi ser dette som afgørende for kvaliteten af vores arbejde. Ledelsesteamet samarbejder desuden om det overordnede pædagogiske grundlag og pædagogiske udvikling - herunder de styrkede pædagogiske læreplaner, inklusion og forældresamarbejde. 

Vi arbejder tæt sammen med dagplejen og den lokale skole omkring trygge overgange, børnenes trivsel og forældresamarbejde - alt sammen elementer, der understøtter kerneopgaven – trivsel og udvikling for alle børn.

Ledelsesteamet består af en institutionsleder og fire daglige ledere. Som daglig leder får du ansvar for den daglige drift af et børnehus, herunder pædagogfaglig ledelse, personaleledelse samt børnetimer, som er en del af stillingen. 

Din nærmeste leder, institutionslederen, har det overordnede ansvar for at skabe faglig udvikling og sammenhæng i det pædagogiske dagtilbud samt en daglig lederfunktion i en af afdelingens børnehaver. 

Om Daginstitutionen Funder: 

Daginstitutionen Funder er en af 15 daginstitutioner i Silkeborg Kommune. Vi har ca. 110 medarbejdere, fordelt på tre børnehuse: Funder Børnehus med tilhørende specialafdeling, Funder Alle Børnehus og Børnehuset Damgårdsvej. 

Funder Allé er et velfungerende børnehus med 96 børnehavebørn og 45 vuggestuebørn og en aktiv forældregruppe. Børnehuset er certificeret i Natur/science og bæredygtighed.

Funder Børnehus Vuggestue er en velfungerende vuggestue med seks grupper med 14 børn i hver og en aktiv forældregruppe. Funder børnehus er en idræts og naturcertificeret børnehus. 

Det forventer vi af dig: 

Som daglig leder lægger vi vægt på faglige kompetencer, som:

  • erfaring med at lede et dagtilbud
  • evnen til sammen med personalet at arbejde målbevidst, skabe udvikling og kommunikere tydeligt
  • at planlægge, lede og gennemføre processer i tæt samarbejde med personalet
  • synlighed – overfor børn, personale, forældre samt øvrige samarbejdspartnere 
  • har ledelsesmæssig erfaring – evt. suppleret med diplom i ledelse vil være en fordel, men ingen betingelse

Vi leder efter en person, der: 

  • formår at lytte, reflektere og være nysgerrig på sine omgivelser
  • er motiverende og inspirerende i samarbejdet og vægter dialogen, som et vigtigt værktøj

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt job og personprofil m.v.: "Bliv leder hos os".

Løn:

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. Jf. forhåndsaftalen for ledere mellem BUPL og Silkeborg Kommune, aflønnes stillingen i Funder børnehus på løntrin 45 + 14.750 kr. årligt og stillingen i Funder Allé børnehus på løntrin 45 + 9750 kr. årligt.

På Silkeborg Kommunes hjemmeside kan du læse mere om kommunens strategiplan, ledelsesgrundlag samt eventuel job- og personprofil mv.: "Bliv leder hos os".

Yderligere information: 
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Maj-Britt Refslund på tlf. 23 44 79 23 eller sektionsleder John Gejl på tlf. 20 35 41 42.
 
Ansøgningsfrist tirsdag 1. oktober 2024. 
Første ansættelsessamtale forventes afholdt tirsdag 8. oktober 2024 til stillingen i Funder Allè Børnehus, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde torsdag 24. oktober 2024.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som er en del af indholdet på den anden samtale.

Første ansættelsessamtale forventes afholdt onsdag 9. oktober 2024 til stillingen i Funder Børnehus vuggestue, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde fredag 25. oktober 2024.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som er en del af indholdet på den anden samtale.

Tiltrædelse forventes 1. december 2024 og gerne før.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. 
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag. 

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Funder Skolevej 9 A, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112690

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook