To købmænd med engagement i lokalområdet

Profilbillede
dato

I REMA 1000 på Lyngbygade i Silkeborg fortæller Bjørn Bajlum om det gode købmandskab, som han og Klaus Pedersen driver deres forretning med. Deres engagement i lokalsamfundet er yderst aktivt - og det er der en god og meget vigtig årsag til.

"Vi er begge købmænd og engageret i lokalsamfundet", fortæller Bjørn Bajlum.

Bjørn er i dag 35 år, og han startede allerede som 12-årig med et fritidsjob i REMA 1000. Han har i årenes løb taget forskellige uddannelser, hvor han blandt andet har stået i lære hos sin kollega, Klaus Pedersen.

Klaus Pedersen, der tidligere har været regionschef i REMA 1000, havde et ønske om at vende tilbage som købmand. 

"Vi er selvstændige købmænd og vi har begge familie og børn, som vi vægter højt. Så for at vi kan have et liv med familien ved siden af - og stadig give vores medarbejdere en god arbejdsplads og vores kunder en god indkøbsoplevelse - har vi valgt at drive forretningen sammen", forklarer Bjørn.

I REMA 1000 arbejder Bjørn og Klaus hele tiden på at rendyrke deres forretningsidé og skabe en kultur, hvor kunden er den øverste chef.  "Vores værdier styrer, hvad vi gør - og definerer, hvem vi er", forklarer Bjørn.


Foto: Facade indgang af den velholdte Rema 1000 butik på Lyngbygade 

Tre ting er rigtig vigtige for os, fortæller Bjørn

"Vi skal være stolte af en indbydende forretning og være en god arbejdsplads for medarbejderne. Vi skal være synlige, styrke nærområdet og samfundet. Derfor bidrager vi blandt andet ved at støtte de lokale foreninger og arrangementer - og ved at være hovedsponsor i flere lokale klubber".

"Vores klare mål var, da vi åbnede for tre år siden, at blive byens bedste arbejdsplads. Vi har et værdisæt i REMA 1000-kæden, som vi arbejder ud fra. Vores virksomhed skal præges af kolleger, som har stor faglig kompetence og stærke indre værdier. Vi vil vinde - og vi vil være bedst til dét, vi arbejder med", forklarer Bjørn.

Bjørn og Klaus beskæftiger i dag 60 medarbejdere i REMA 1000 på Lyngbygade, hvor de ser en fordel i, at de kan fordele deres arbejdstid ud over hele dagen. Den daglige drift ledes af Bjørn og Klaus. Ansvarsområderne uddelegeres til de ansatte.

"Vores arbejdsmiljø er præget af sammenhold, respekt og et fælles ønske om succes - det er dét, der driver butikken" 

"Vi vil arbejde efter vores vision om at blive byens bedste arbejdsplads. Den skal holde os skarpe fremadrettet", slutter købmand Bjørn Bajlum.

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Rema 1000 Lyngbygade // Bjørn Bajkum & Klaus Pedersen

Seneste på facebook