BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
En af vores faste medarbejdere rykker til andre opgaver i Ydelsescentret og en anden går på barsel. Vi mangler derfor to nye medarbejdere til Administrationsgruppen i Ydelsescentret. Vil du være med til at sikre, at der sker korrekt udbetaling til tiden af de virksomhedsrettede tilskud i beskæftigelsesindsatsen, og kan du give vores virksomheder og samarbejdspartnere en god serviceoplevelse? Så er det måske dig, vi står og mangler!
I Ydelsescentret udbetaler vi alle de ydelser, som relaterer sig til den beskæftigelsesrettede indsats. De ledige stillinger er i den del af Ydelsescentret, som har fokus på de virksomhedsrettede ydelser – fx fleksjobtilskud, løntilskud eller tilskud til mentor eller personlig assistance. Herudover arbejder vi også med følgeudgifter til revalidender samt betaling af fakturaer. Opgaverne kræver, at du har flair og forståelse for tal, at du kan skabe gode relationer til virksomheder og samarbejdspartnere, og at du er skarp til at formidle kompleks viden på en letforståelig måde.
Tillid, nysgerrighed og høj faglighed er grundlæggende værdier for vores arbejde. Vi er åbne for nye perspektiver, og vi har tiltro til hinandens ideer og evner. Det betyder blandt andet, at vi prioriterer sparring i dagligdagen, så vi sammen skaber den bedste løsning for alle og samtidig udvikler vores faglighed – til gavn for både os selv, virksomhederne og vores samarbejdspartnere. Herudover er helhed og sammenhæng bærende principper i vores opgaveløsning på tværs af afdelingen.
Om du er uddannet inden for kontor eller om du er administrationsbachelor/-økonom eller noget lignende, er ikke afgørende. Vi forventer ikke, at du kan det hele på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at dykke ned i området – og er lærenem. Du bliver omgivet af dygtige kollegaer, der glæder sig til at lære dig at kende og står klar til at hjælpe dig godt i gang.
Vi har to ledige stillinger. Den ene stilling er en fast stilling på 32 timer ugentligt, mens den anden er et tidsbegrænset vikariat på 37 timer ugentligt. Vi er organisatorisk placeret i Ydelsescenteret, som er en del af Beskæftigelsesafdelingen.
Stillingerne er med ansættelse 1. december 2023 eller snarest muligt.
Opgaver
Dine primære arbejdsopgaver er af administrativ karakter, der knytter sig til de ydelser, vi udbetaler, herunder opgaver indenfor:
- Beregning og udbetaling af en række ydelser
- Betaling af fakturaer, postfordeling m.m.
- Sagsbehandling i forbindelse med bevilling af voksenlærlingeforløb
- Telefonisk betjening og vejledning af virksomheder og samarbejdspartnere
- Deltagelse i løbende udviklings- og effektiviseringsopgaver i gruppen
Vi forventer, at du:
- Har flair for tal, er struktureret og god til at skabe overblik
- Er nysgerrig på lovgivning og arbejdsgange og engageret i at udvikle din forståelse for området
- Deltager aktivt i din egen og gruppens løbende kompetenceudvikling
- Har gode IT-kompetencer
- Arbejder selvstændigt, struktureret og har fokus på kvalitet, men også er ansvarlig i forhold til gruppens samlede opgaveløsning
- Har godt humør og viljen til at gøre en forskel i dit arbejde
Vi tilbyder:
Vi arbejder løbende på udvikling af gruppens opgaveløsning, faglige standarder, arbejdsgange og på din personlige kompetenceudvikling. Vores hverdag er præget af højt fagligt engagement, respektfuldt og anerkendende samarbejde og frihed med tilhørende ansvar i opgaveløsningen.
Herudover får du:
- Grundig oplæring i vores sagsgange og gode muligheder for hjælp og faglig sparring
- Et godt arbejdsmiljø og et socialt fællesskab, hvor man gerne ”vil hinanden”
- Fleksibel arbejdstilrettelæggelse med flekstid og mulighed for hjemmearbejde
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsesstedet er Ydelsescentret, Søvej 1, 8600 Silkeborg.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Send din ansøgning
Er stillingen noget for dig, så send din ansøgning digitalt, hvor du uddyber din motivation, beskriver hvem du er, og hvad vi får ud af at ansætte dig. Vedlæg et udførligt CV, med beskrivelse af relevant erfaring i indhold og tidsperiode.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte fagkonsulent Rene Aaby Rasmussen på tlf. 8970 5705 eller funktionsleder Gitte Pilgaard Johansson på tlf. 2485 7996.
Ansøgningsfrist onsdag 11. oktober 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 25. oktober 2023.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 11-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913944