BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Virklund Skole søger en trivselspædagog med start 1. august 2024.
På Virklund Skole tilbyder vi en dynamisk personalegruppe og et professionelt arbejdende læringsteam. Vi er en velfungerende skole med god trivsel og en ideel beliggenhed i forhold til skov, søer og Silkeborgs kulturelle tilbud. En aktiv forældrekreds støtter op om skolen, som også har et godt samarbejde med lokalsamfundets foreninger og institutioner.
Vi benytter dagligt de gode omgivelser i naturen som læringsrum – Udeskole. Vi prioriterer en varieret skoledag med bevægelsesbånd midt på dagen og fagdage hver fredag. Vi har arbejdet med det kommunale indsatsområde omkring mellemformer og at give flere og bedre deltagelsesmuligheder til alle børn. Dette fokus vil fortsætte i kommende skoleår ligesom vi har fokus på at arbejde mere med kreativitet i hele barnets dag. Endvidere tager vi hul på vores 3. år som MOT-skole.
Virklund Skole er en folkeskole, der dagligt arbejder for at fastholde og skabe et anerkendende og trygt fællesskab i en vedkommende hverdag præget af høj faglighed i både fritids- og undervisningsdel. Virklund Skole er en skole i vækst. Vi er to-sporet med ca. 500 elever og kigger de kommende år frem mod at blive tre-sporet. Blandt andet derfor har vi brug for at opjustere vores medarbejdergruppe. Vores fritidsdel er velbesøgt. Ca. 230 er tilmeldt SFO og ca. 120 er tilmeldt KLUB.
På Virklund Skole eksisterer et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere med et godt arbejdsmiljø til følge.
Vi har brug for en engageret og professionel ny kollega, som med høj faglighed og gode idéer, kan være med til at øge kvaliteten yderligere i vores velfungerende SFO. Ansættelsen er en delt ansættelse mellem undervisnings- og fritidsdel.
Du skal have en naturlig lyst til arbejde med børn i indskolingen, og være drevet af at skabe struktur, forudsigelighed og overblik for børnene. Du skal være i stand til at kunne forholde dig reflekteret til både egen og dine kollegaers praksis – samt byde fagligt ind i det professionelle læringsfællesskab.
Vi forventer, at du er en tydelig og robust voksen i din relation til børnene samt kan være en imødekommende sparringspartner for forældre.
Vi søger pr. 1. august 2024:
- Trivselspædagog (fast stilling) 32 timer ug.
Du vil være tilknyttet SFO´en i din ansættelse, men 50% af din arbejdstid vil være placeret i undervisningsdelen med varetagelse af ”Cafe PUST UD”, støttetimer i indskolingen samt varetagelse af mellemformstilbuddet til vores yngste elever.
Timerne i SFO´en ligger primært fra kl. 13-15, hvor der er høj puls og intensitet, og vi søger derfor en tillidsvækkende og tryghedsskabende pædagog, der brænder for at skabe rammen om et roligt rum. Du skal gerne have kendskab til børn med særlige behov samt et indgående kendskab til low arousal.
Du skal have mod på og lyst til at arbejde med aktiviteter med rum til fordybelse og kreativitet.
Vi vil opfordre til at søge nærmere oplysninger på skolens hjemmeside: https://virklund.aula.dk/
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Lise Haun på tlf. 2041 6630.
Ansøgningsfrist torsdag 20. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag 25. juni 2024 fra kl. 14.00.
Kandidater til samtale kontaktes fredag 21. juni 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Thorsøvænget 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6064557