BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du en stærk lederidentitet, og har du en relevant faglig baggrund samt ledelseserfaring fra en politisk styret organisation? Motiveres du af at bedrive ledelse med høj kvalitet og har du høje ambitioner for kvaliteten i og resultatet af de socialfaglige og pædagogiske indsatser?
Så er det dig vi søger til at stå i spidsen for Familie- og Ungekontakten som er Silkeborg Kommunes ambulante tilbud til børn og unge i alderen 0-23 og deres familier.
Om Familie- og Ungekontakten
Familie- og ungekontakten er Silkeborg Kommunes ambulante tilbud til børn, unge og deres familier. Institutionen leverer en bred vifte af tilbud i form af blandt andet familiebehandling, støttekontaktpersonsordninger, gruppetilbud, undervisning, samtaleforløb og hjemmebaserede indsatser. Der er ansat 48 medarbejdere overvejende med pædagogisk baggrund. Langt de fleste medarbejdere har terapeutiske efteruddannelser og er engagerede i børn og unges trivsel og udvikling. Det faglige niveau er højt.
Familie- og Ungekontakten er organiseret i teams under to teamledere. Teamlederne referer til lederen af Familie- og Ungekontakten.
Familie- og Ungekontakten er beliggende i en smuk ældre bygning beliggende i Sydbyen og har tidligere huset en døgninstitution.
Ledelsesopgaven for lederen af Familie- og Ungekontakten
Du har det overordnede faglige, personalemæssige og økonomiske ansvar for institutionen, og din opgave er at sikre at opgaverne løses på en effektiv måde med høj kvalitet.
Du skal sætte en tydelig retning for Familie- og Ungekontaktens mål og opgaver, som er i overensstemmelse med overordnede politikker, strategier og lovgivning, og sikre at målene omsættes til konkrete handlinger og resultater.
Du skal have blik for nye behov og muligheder inden området og i tæt samspil med Familierådgivningen og den øvrige sektionsledelse, sikre en løbende tilpasning og optimering af tilbudsviften i Familie- og Ungekontakten
Du skal sikre at teamledere og medarbejderne har de faglige og personlige kompetencer til at udmønte målene i opgaveløsningen og sikre udvikling af arbejdspladsens samlede kompetencer. Du skal derfor udøve og sikre udøvelse af faglig ledelse tæt på medarbejderne, ved at sikre en organisation og kultur for professionel læring, tilstedeværelse af nærværende og dialogbaseret ledelse samt en arbejdsplads hvor værdier for ledelse og samarbejde omsættes i praksis.
Du skal sikre prioritering af ressourceeffektive faglige løsninger, og tage ansvar, som bindeled mellem det overordnede niveau og det udførende niveau samt tage ansvar for de tværgående løsninger.
Du har budgetansvar for institutionens budget på ca. 30 mio. kr.
Du er formand for Lokal-MED og for arbejdsmiljøgruppen i Familie- og Ungekontakten. Gennem dette arbejde er du optaget af at sikre et godt samarbejde med de tillidsvalgte og et godt arbejdsmiljø med kerneopgaven for øje. Du indgår desuden som ledelsesrepræsentant i SektionsMED for Familie- og Børnehandicap.
Aktuelle opgaver
Du kommer til at få en centrale rolle i arbejdet med implementering af Barnets Lov. I den forbindelse skal du i samarbejde med kollegaer i Familie- og Børnehandicap sikre, at tilbuddet lever op til intentionerne i den nye lov, og du skal sammen med den øvrige ledelse sætte retningen for hvordan Silkeborg Kommune møder børn og unge og familier der får brug for hjælp efter barnets lov.
Du vil også få en central rolle i forhold til udvikling af ledelse og samarbejde i Familie- og Ungekontakten og i forhold til sikring af et dynamisk, sammenhængende og effektivt samspil mellem myndighed og udfører.
Organisationen
Familie- og Ungekontakten er organisatorisk forankret i Familie- og Børnehandicap, som er en sektion i Børne- og Familieafdelingen. Familie- og Børnehandicap indeholder udover Familie- og Ungekontakten også Familierådgivningen og Døgninstitutionen Solbo.
Børn- og Familieafdelingen indeholder udover Familie- og Børnehandicapsektionen, Dagtilbudsområdet med dagpleje og daginstitutioner, Sundhedsplejen, og afdelingens stab. Der er et tæt samarbejde med Skoleafdelingen hvor kommunens PPL mm. er organiseret, og generelt et godt samarbejde med de øvrige afdelinger i kommunen.
Lederen af Familie- og Ungekontakten refererer til sektionslederen for Familie- og Børnehandicap. Du kommer til at indgå i et tværgående lederteam på sektionsniveau. Den fælles opgave i ledelsesteamet er sikring af høj kvalitet i ledelse og høj kvalitet i den faglige indsats, med lovgivning, politikker og budgetter som retningsgivende og sættende og Silkeborg Kommunes værdier som grundlag. Samarbejdet er præget af en høj grad af ansvarlighed, gensidig tillid og en kultur hvor man hjælper og støtter op om opgaverne og hinanden.
Faglige og personlige kvalifikationer, som vi lægger vægt på:
- Ledelseserfaring og erfaring inden for et faglige relevant område, med gode resultater i forhold den faglige indsats, ledelse og arbejdsmiljø
- Relevant uddannelse inden for området suppleret med lederuddannelse
- Ledererfaring fra politisk styret organisation
- En visionær, tydelig og involverende ledelsesstil
- Høje ambitioner i forhold til kvaliteten af ledelse og den socialfaglige indsats
- Stærke kommunikative, relationelle og samarbejdsmæssige kompetencer
- Indsigt i og forståelse for Barnets Lov og nationale og lokale politikker og strategier på området
- Har mindset i overensstemmelse med Familie- og Ungekontaktens tilgang; Fokus på systemisk, relationel tilgang i familien
- Erfaring med budget og økonomistyring på institutions niveau
- Prioriterer et godt arbejdsmiljø og sikring af en attraktiv arbejdsplads
Vi tilbyder
- En vigtig og spændende ledelsesopgave hvor du får mulighed for at påvirke udviklingen på området for udsatte børn og unge, og børn og unge med funktionsnedsættelse
- Mulighed for at stå i spidsen for fagligt dygtige og engagerede medarbejdere, og at blive del af godt ledelsesfællesskab i sektionen Familie og Børnehandicap og i kommunen
- Gode muligheder for udvikling og uddannelse, og du vil blive del af en værdibaseret organisation hvor dialog, kvalitet, dynamik og sammenhæng er grundlæggende for vores beslutninger og måden vi samarbejder og løser vores opgaver på
- En lederstilling i Silkeborg Kommune som er en af landets største kommuner med politiske visioner i forhold til velfærd, grøn omstilling, balanceret vækst og Danmarks Outdoorhovedstad, beliggende midt i Jylland i den smukkeste natur
- Læs mere om os og det vi vil i nedenstående dokumenter og links
Relevante dokumenter
- Læs vores politikker og strategier på 0 – 18 årsområdet her: LINK
- Læs om børn- og familieområdet her: LINK
- Læs mere om Familie- og Ungekontakten her: https://fuk.silkeborg.dk/
- Læs om Silkeborg Kommune her: LINK
- Læs om vores organisering, kommunens strategiplan og ledelsesgrundlag: ’Bliv leder hos os.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Lone Baggersgaard Petersen på tlf. 5118 5436.
Ansøgningsfrist tirsdag 16. januar 2024.
Første ansættelsessamtale forventes afholdt fredag 19. januar 2024, hvorfra to kandidater vil blive udvalgt til en anden samtalerunde onsdag 24. januar 2024.
I perioden mellem de to samtaler gennemfører de to kandidater, der udvælges til at gå videre, en personprofil, som er en del af indholdet på den anden samtale.
Tiltrædelse forventes 1. marts 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Aldersrovej 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960422