BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I plejecentersektionen søger vi en dygtig udviklingskonsulent, der skal understøtte udviklingen på tværs. Dine opgaver vil være mangeartede og opgaveporteføljen bred. Du skal være god til at sætte dig ind i komplicerede områder og kunne navigere i en stor organisation, hvor resultater skabes sammen med forskellige samarbejdspartnere og faggrupper. Du vil i dagligdagen have stor berøringsflade til ledere og medarbejdere på kommunens 20 plejecentre samt øvrige konsulenter i Sundheds- og Omsorgsafdelingen.
Så kan du drive og facilitere små og store indsatser, projekter og processer? Kan du understøtte sektionslederens muligheder for at sætte retning og sikre fremdrift? Er du en holdspiller, og har du lyst til en tempofyldt hverdag med afvekslende opgaver? Har du organisationsforståelse samt viden eller lyst til viden inden for arbejdsmiljøområdet? Så er det måske dig, vi mangler som vores nye kollega i plejecentersektion.
Som konsulent i plejecentersektionen vil du skulle kunne navigere inden for flere lovområder særligt servicelov, sundhedslov og arbejdsmiljølov. Hvor opgaverne er mangeartede og forskellige fx:
- Ledelsesbetjening og konsulentbistand
- Projektledelse og koordinering af større og mindre projekter
- Procesledelse i udviklingsopgaver i og for plejecentersektionen
- Planlægning af ledermøder, temadage og strategidage
- Udarbejdelse af redegørelser, notater og analyser
- Udarbejdelse af sagsfremstillinger til forskellige niveauer
- Sekretær for SektionsMed
- Rådgivning og vejledning
Hvem er du?
Du har en akademisk uddannelse eller en sundhedsfaglig uddannelse suppleret med en kandidatuddannelse. Du har gerne minimum 3-5 års erhvervserfaring.
Du har erfaring med at samarbejde på et organisatorisk niveau med ledelse samt erfaring som projektleder af tværgående processer og projekter. Du arbejder struktureret og selvstændigt og du trives i en uforudsigelig hverdag med flere opgavestillere.
Du er dygtig til at formulere dig skriftligt og forstår at navigere mellem det overordnede og det detaljerede niveau. Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring fra Sundheds- og omsorgsområdet.
Som person er du nysgerrig, tillidsvækkende og god til at danne relationer – og befinder dig godt i et ambitiøst og uhøjtideligt arbejdsfællesskab.
Vi kan tilbyde dig
En stilling med god mulighed for faglig udvikling og indflydelse på de konkrete arbejdsopgaver, hvor du får en bred berøringsflade i organisationen. Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor de fleste dage er forskellige og opgaverne lige så. Du vil opleve gode muligheder for fleksibilitet i dagligdagen og i tilrettelæggelsen af eget arbejde.
Du vil træde ind i en organisation, hvor vi vægter tillid, humor og trivsel højt og møde en uformel omgangstone og gode kollegaer.
Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Forventet tiltrædelse 1. februar 2024 eller efter aftale. Vi glæder os til at tage imod vores nye kollega og er optaget af at skabe en god start.
Om os
Stillingen er med direkte reference til sektionslederen i Plejecentersektionen. Du bliver en del af en stor sektion med 20 plejecentre og 700 medarbejdere. Sektionen er inddelt i fire områder med hver sin områdeleder samt et antal plejecenterledere.
Læs mere på plejecentre.silkeborg.dk
Du vil indgå på tværs af Sundhed- og Omsorgsafdelingen, i et tæt samarbejde med øvrige konsulenter samt Silkeborg Kommune. Alle arbejder med forskellige områder inden for udvikling, kvalitetssikring, demens, arbejdsmiljø mv.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Gitte Baunsgaard på tlf. 5129 3166 eller specialkonsulent fra Staben Mads Andersen på tlf. 2036 6762.
Ansøgningsfrist fredag 8. december 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag 15. december 2023 og eventuelt anden samtale mandag 18. december 2023.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5947890