BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Silkeborg Kommune søger en udviklingskonsulent, der kan skabe de bedst mulige rammer for at udvikle beskæftigelsesindsatsen for Silkeborgs borgere og virksomheder.
Tanker du energi op, når du træder ind i et rum fuld af forventningsfulde mennesker, der sammen skal finde gode løsninger på komplekse problemstillinger?
Beskæftigelsesafdelingen i Silkeborg Kommune søger en udviklings- og proceskonsulent, der er dygtig til at facilitere og drive processer fremad. Vi søger dig, som brænder for at sætte din strategiske og organisatoriske forståelse i spil på alle niveauer i en ny organisation.
Du bliver en del af et stærkt fagligt team, der understøtter beskæftigelsesområdets strategi og er med til at skabe konkrete resultater. Du vil samtidig indgå i et tæt samarbejde med Beskæftigelsesafdelingens ledere og medarbejdere – og med andre fagområder i hele kommunen – om at udvikle indsatser til gavn for borgere og virksomheder.
En af dine vigtige opgaver bliver at sikre den tværgående sammenhæng i Beskæftigelsesafdelingen. Her skal du blandt andet lede processen for afdelingens lederkonsortium, der består af afdelingsledelsen og 12 funktionsledere. Du vil også blive involveret i et aktuelt indsatsområde, der skal styrke den faglige kvalitet i beskæftigelsesindsatsen – og hvordan ledelsen understøtter indsatsen.
I Beskæftigelsesafdelingen arbejder ca. 355 medarbejdere og ledere hver dag for at skabe nye muligheder for borgere, der står uden for eller er på kanten af arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i tillid, høj faglighed og fokus på resultater søger vi nye veje for at levere en beskæftigelsesindsats i verdensklasse, som skaber værdi for både den enkelte borger og for samfundet.
Vi ved, at vi lykkes bedst, når vi løser opgaven sammen med borgere, virksomheder og vores mange samarbejdspartnere inden for og uden for kommunen. Derfor er en af Stabens vigtigste opgaver at understøtte en sammenhængende, enkel og kvalificeret beskæftigelsesindsats via kompetent og effektiv ledelses- og udviklingsstøtte.
Dine primære opgaver er, at:
- understøtte ledelsen med oplæg, rådgivning mm.
- projektleder for udvikling og implementering af indsatser og strategier
- planlægge og facilitere processer på alle niveauer i Beskæftigelsesafdelingen
- bidrage til betjeningen af vores politiske udvalg og ledelsesmæssige fora
- udføre analyse- og strategiarbejde
- bidrage til at løse de løbende ad-hoc opgaver
Vi forventer, at du:
- har en relevant akademisk uddannelsesbaggrund, og erfaring fra en politisk styret organisation
- er en dygtig procesfacilitator, som kan bringe dine kompetencer i spil på alle niveauer i en organisation med mange aktører og interessenter
- er en dygtig og handlekraftig projektleder
- kan formulere dig i både tale, tekst og tal
- kan opbygge tillidsfulde samarbejdsrelationer til både ledere og fagprofessionelle medarbejdere
- er en teamplayer
- er nysgerrig med et godt drive, og at du engagerer dig i udviklingen af vores fælles faglige miljø
- erfaring med beskæftigelsesområdet og/eller tilgrænsende velfærdsområder kan være en fordel, men er ikke et krav. Gennem din opgaveløsning arbejder du løbende med at opbygge kendskab til afdelingens beskæftigelsesfaglige opgaver.
Du bliver ansat i Staben i et stærkt fagligt og uformelt miljø med 21 gode kolleger, der faciliterer og kvalificerer arbejdet med at udvikle Beskæftigelsesafdelingens mål, strategi, indsatser, digitale løsninger og økonomistyring.
I din hverdag bliver du en del af Team Udvikling, som består af 8 konsulenter og en teamkoordinator. Vi lægger vægt på at hjælpe og sparre med hinanden i hverdagen, og vil gøre alt, hvad vi kan for at hjælpe dig godt i gang. Vi er stolte af vores indsats, og vil gerne være kendt for at levere en kompetent opgaveløsning med høj faglig kvalitet. Det forventer vi også, at du bidrager ind i og derfor er det også afgørende for os, at du bliver tilbudt gode muligheder for sparring, og at vi har gode rammer for løbende faglig udvikling.
I øjeblikket har Beskæftigelsesafdelingen en frivillig forsøgsordning med en 4-dags arbejdsuge. Forsøget evalueres i slutningen af 2023 med henblik på om ordningen skal fortsætte.
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge, og stillingen besættes hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte stabsleder Rasmus Salbøg på tlf. 61 65 57 49.
Ansøgningsfrist torsdag 19. oktober 2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt med første samtale tirsdag 24. oktober 2023 og en eventuel anden samtale fredag 27. oktober 2023.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Søvej 1, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916578