Unge i Silkeborg får praktisk erfaring i detailhandel med JYSK Crew’s seks ugers forløb

Foto: Silkeborg Kommune.
dato

I seks uger får unge i Silkeborg mulighed for at prøve kræfter med detailbranchen gennem JYSK Crew-projektet, der styrker både faglige og personlige kompetencer.

I seks uger får unge mulighed for at prøve kræfter med detailbranchen i en rigtig JYSK-butik. Her lærer de alt fra vareopfyldning og trimning til kundekontakt og butiksrutiner – og vigtigst af alt: hvad det kræver at have et fritidsjob som deltids­sælger.

Undervejs understøttes de unge af hele medarbejderholdet hos JYSK-butikken på Nørrevænget og en medarbejder fra Silkeborg Ungdomsskole. De unge inddrages aktivt i at løse de mange forskellige opgaver i butikken, og der tages udgangspunkt i den enkeltes styrker og behov. Der arbejdes med at styrke deres faglige, sociale og personlige kompetencer såsom mødestabilitet, samarbejde og ansvarlighed.

Når de seks uger er gået, står deltagerne med et diplom, ny viden, praktisk erfaring – og ikke mindst modet og motivationen til at søge deres første fritidsjob.

JYSK Crew er målrettet unge i 9.-10. klasse, som har lyst til at tjene deres egne penge, men som kan have brug for en ekstra hånd til at komme i gang.

Projektet er allerede i gang i tre kommuner – herunder Silkeborg – og flere kommuner står klar til at tage imod JYSK Crew i 2026.

https://silkeborg.dk/nyheder/fra-skolebaenk-til-butiksgulv-ni-unge-springer-ud-i-jysk-crew

Kilde: Silkeborg Kommune