Vær med til at sikre et vandmiljø i balance i Danmarks smukkeste kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være en del af løsningen på et vandmiljø i balance i Danmarks Outdoor Hovedstad? Vi søger en miljømedarbejder til sikre de miljømæssige rammer for en bæredygtig håndtering af regnvand og spildevand i kommunen.

Silkeborg Kommune prioriterer at opnormere på miljøområdet. Derfor skal der flere hænder til vores team, der i dag arbejder med en bred vifte af opgaver inden for regnvand, spildevand og klimatilpasning.

Hvis du er en systematisk og engageret person, som har erfaring med opgaver inden for regn- og spildevand, og har lyst til at arbejde med spændende og udfordrende opgaver indenfor området, så er du måske den kollega, vi søger. 

Der er tale om en fast stilling. 

Regn- og spildevandshåndtering som hovedfokus

Du får mulighed for at arbejde med varierende opgaver på regnvands- og spildevandsområdet. Stillingen vil have regnvandshåndtering som hovedfokus, og dine hovedopgaver bliver således at varetage sagsbehandling og planlægning efter miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen. 

Konkret vil det omfatte opgaver, der omhandler separatkloakering/spildevandskloakering, dialog med kommunens samarbejdspartnere om løsninger på regnvandsområdet, tilladelser og lignende. Dine kvalifikationer og ønsker kan få indflydelse på dine arbejdsopgaver. 

Derfor skal du vælge Silkeborg Kommune

  • Et godt og uformelt arbejdsklima med en fri omgangstone.
  • 37 timers fleksibel arbejdsuge.
  • Dynamisk teamarbejde og stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde.
  • Vi har medarbejdergoder som sundhedsordning, kantine og træningslokale.
  • En arbejdsplads i en aktiv kommune beliggende naturskønt midt i Jylland med ca. 100.000 indbyggere.
  • Mulighed for en ugentlig hjemmearbejdsdag eller hjemmearbejde efter nærmere aftale.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

 

Baggrund og kvalifikationer
Du har formentligt en baggrund som biolog, ingeniør, jordbrugsteknolog eller en lignende uddannelse. 

Vi lægger vægt på at du:

  • Har lyst til og relevant erfaring med sagsbehandling indenfor fagområdet
  • Har god forståelse for helhedstænkning og fokus på løsninger og dialog
  • Har gode formidlingsevner, diplomatisk sans og lyst til dialog og samarbejde med kolleger, forsyning, grundejere og rådgivere
  • Besidder engagement, initiativ og overblik
  • Er god til at kommunikere i både skrift og tale.
  • Systematisk og struktureret tilgang til problemløsning og planlægning.

Arbejdspladsen

Teknik- og Miljøafdelingen i Silkeborg er en effektiv og moderne forvaltning med et højt fagligt niveau. Afdelingen er til for at hjælpe borgerne, virksomhederne samt byråd og fagudvalg.

I Team Spildevand bliver du en del af et velfungerende team på i alt fem personer, hvor der er høj faglighed og godt humør. Teamet arbejder med opgaver inden for spildevandsplanlægning, regnvandshåndtering og planlægning, spildevand i det åbne land og en bred række tilladelser, herunder udledninger til vandløb og nedsivning af regn- og spildevand.

I teamet prioriterer vi at tage på faglige ture for at udvide vores horisont, og se relevante projekter og problemstillinger.

Teamet er en del af Natur- og Miljøsektionen, hvor der er ca. 50 engagerede medarbejdere med alsidige kompetencer, der dækker hele natur- og miljøområdet. Vi er organiseret i otte faglige teams med en meget selvstændig opgaveløsning. 

Sektionen har ansvaret for at løse kommunale myndighedsopgaver på natur- og miljøområdet, der udover teamets opgaver blandt andet omfatter opgaver inden for natur, virksomheder, jordforurening, varmeforsyning, affald, klima, landbrug og grundvand.

Sektionen er en del af Teknik- og Miljøafdelingen, som også omfatter sektionerne Plan, Vej og Trafik samt Byg og Informatik. Vi arbejder projektorienteret med de opgaver, vi løser på tværs af afdelingen, og du vil få snitflader til disse sektioner.

I Teknik- og Miljøafdelingen er organisationsformen teambaseret. Mange beslutninger træffes i teamet, og den daglige sparring foregår som udgangspunkt også i teamet. Det er derfor væsentligt, at du trives ved denne organisationsform, og at du aktivt deltager i processerne i teamet, såvel de faglige som de sociale. Gevinsterne er mange, blandet andet større medindflydelse, større overblik og større arbejdsglæde.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Vi ønsker stillingen besat snarest muligt.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Natur- og Miljøchef Morten Horsfeldt Jespersen på tlf. 20 51 75 50 eller Iben Serup Hjøllund på tlf. 89 70 15 06. 

Ansøgningsfrist for stillingen er 12. februar 2024. Ansættelsessamtaler afholdes på Silkeborg Rådhus i uge 9.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

 


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5975015

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook