BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vil du have en hverdag med alsidige opgaver på et værksted med egne biler og maskiner? Så er du måske vores kommende kollega.
Som værkstedsmedarbejder er du med til at varetage de daglige aktiviteter på vores værksted og for at sikre, at vores maskineri på byggepladserne fungerer. Vi har mange firmabiler og forskellige maskiner, som du er med til at klargøre og vedligeholde. Det er derfor vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt og kan følge dine opgaver helt til dørs.
Herudover indgår du i den daglige opgaveløsning på værkstedet. Foruden dig er vi to medarbejdere i teamet, som løser opgaverne i tæt samspil og med fokus på kvalitet og grundighed. Vores værksted er placeret i Silkeborg som en integreret del af vores hovedkontor. Derudover har vi byggepladser i store dele af Jylland samt på Sjælland.
Dine primære arbejdsopgaver
- Tilsyn, vedligehold og service af biler og maskiner
- Udføre og sikre reparationer af maskiner og udstyr på vores byggepladser
- Forefaldende arbejde på værkstedet
Dine kvalifikationer
- Du har god teknisk forståelse og gerne en relevant praktisk uddannelse eller baggrund
- Praktisk erfaring med service af biler og maskiner eller måske et par års værkstedserfaring er en stor fordel
- Erfaring med hydraulik og el en fordel
- Som person er du serviceminded og imødekommende
- Du er løsningsorienteret samt handlekraftig og går engageret til dine opgaver
- Du har kørekort B, og har du certifikat til truck og teleskoplæsser, er det kun en fordel
Vi glæder os til at tilbyde dig
- Et spændende og alsidigt job i et værksted med gode forhold
- Et team af kompetente og humørfyldte kolleger
- God pensionsordning, sundhedsforsikring samt morgenmads- og frokostordning
- Fast fuldtidsstilling på 37 timer
- Fast timeløn og ansættelse på lokal overenskomst
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte værkfører, Carsten Bech Jensen, på tlf. 21 51 22 60.
Send os dit CV og en kort ansøgning via linket. Vi inviterer løbende til samtale, så søg allerede i dag.
Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.
Velkommen til Birch Ejendomme
Birch Ejendomme blev stiftet i 2010, og vi er i dag blandt landets førende udviklere af lejeboliger i form af rækkehuse og etagebyggeri på tværs af Danmark. Vi bygger på et bredt, tværfagligt samarbejde. Derfor har vi samlet størstedelen af værdikæden under ét tag: fra grundkøb og udvikling til byggestyring, udlejning og Facility Management.
Vi er 240 medarbejdere, som alle bidrager til Birch Ejendommes udvikling – uanset om det er på byggepladsen eller på vores kontorer i Silkeborg og Roskilde. Kendetegnende for os er en kultur præget af ordentlighed, høj faglighed og en uformel omgangstone. Vi lægger vægt på at have det sjovt sammen, både i det daglige, men også til vores sociale arrangementer.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Birch Byg Holding A/S, Sortenborgvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5919731