BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en vikar i fast skema som FGU-underviser til FGU-skolen i Silkeborg til undervisning i Dansk og SPS (specialpædagogisk støtte).
Vi har i høj grad brug for en underviser der kan understøtte vores nuværende fokus og -arbejdsområde omkring integrering af ordblindevenligt miljø på alle hold. Derfor skal du have gode pædagogiske og didaktiske kompetencer inden for dette felt.
Vi har brug for:
- En lærer, der er uddannet til at varetage undervisning i ovenstående fag og som samtidig kan føre elever op til prøve i danskfaget.
- En lærer, der kan differentiere sin undervisning for en elevgruppe, der spænder meget bredt.
- En lærer, som skaber et struktureret og inkluderende læringsmiljø for unge med forskellige forudsætninger.
- En lærer, der trives med at arbejde helhedsorienteret med unge, der befinder sig på forskellige niveauer.
Det giver sikkert sig selv, men du skal være relations stærk, god til samarbejde og opsøgende i din tilgang til andre. Du må ikke vente på at tingene sker. For at falde ind skal du være professionel, uformel og have let til smil og være klar til at give noget af dig selv.
Vi tilbyder til gengæld en meningsfyldt hverdag med masser af ”Public Service Motivation”, dejlige unge mennesker og et udviklingsorienteret professionelt miljø med gode engagerede kolleger.
Vi tilbyder:
- At arbejde med en spændende gruppe unge på FGU Silkeborg.
- At deltage i løbende kompetenceudvikling under den nye uddannelsesform.
- Et godt kollegialt fællesskab.
- Løn efter gældende overenskomst (Organisationsaftale for lærere mv. ved institutioner for forberedende grunduddannelse).
Vores pædagogiske grundlag er funderet i Psykologprofessor Jan Tønnesvangs teoriunivers https://klim.dk/bog/vitaliseringsmodellen/ Vi lægger vægt på kompetenceudvikling af underviserne så de unge møder kompetente voksne, der formår at reflektere over egen praksis. Din grunduddannelse vil derfor også her til dette job som minimum være en folkeskolelærereksamen. Vi arbejder med KRAP https://krap.com/?gad_source=1&gclid=Cj0KCQjww5u2BhDeARIsALBuLnNHRx6R_sWSHA91J75FZpglwE3l-fGIEuDpharwwu7KfoFetUHVEdwaAkh6EALw_wcB og alle medarbejdere har gennemgået et omfattende kompetenceforløb i KRAP, flere er uddannede supervisorer og vi anvender supervision i dagligdagen ligesom vi arbejder på at blive KRAP certificeret. Nyansatte vil gennemgå et onboarding-forløb med kompetenceudvikling på minimum et år i KRAP. Som underviser hos os skal du være stærk i at strukturere hverdagen og skabe en fast og god struktur for de unge, eleverne, og ligeledes selv kunne være fleksibel i din tilgang. Vi møder altid eleverne anerkendende, der hvor de er. Uhensigtsmæssig adfærd betragter vi blot som færdigheder man endnu ikke har lært. Vi har en dokumenteret høj trivsel blandt eleverne og arbejder i vores udviklingssyn hver dag på at blive endnu bedre.
Du kan læse mere om uddannelsen og FGU Midtjylland på www.fgumidtjylland.dk samt på www.uvm.dk/forberedende-grunduddannelse.
løn- og ansættelses forhold sker i henhold til overenskomst og aftale med uddannelsesforbundet.
Henvendelse for yderligere information kan rettes på mail til Skoleleder Lone Hvass lhp@fgumidtjylland.dk eller telefonnummer 21677067.
Send en ansøgning til jobsilk@fgumidtjylland.dk og skriv du søger stillingen til Dansk og SPS i mailen.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, den er tidsbegrænset og slutter d. 27. juni 2025
Ansættelsesstart: Hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
FGU-Midtjylland, Granhøjvej, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6122425