BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Lysbro Uddannelses Center (LUC) søger vikarer. Vi søger både faglærte og ufaglærte vikarer. Så hvis du er ufaglært og gerne vil arbejde indenfor området, eller måske nyuddannet og endnu ikke har fundet det rette job, så er du velkommen til at kontakte os.
Vikararbejde foregår i dagtimer og ikke weekend. Personalet møder ind fra kl. 8:00 til 15:00 (fredag dog kun til kl. 13:00).
Lysbro Uddannelses Center (LUC) er et STU-tilbud (Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) for unge op til 25 år i Silkeborg Kommune.
Undervisningen sigter på at udvikle elevernes personlige, sociale og faglige kompetencer. Derfor er undervisningen en blanding af traditionel klasseundervisning og praktisk undervisning og aktiviteter. Det, at der er tale om en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, betyder at uddannelsen er skræddersyet til den enkelte unge. Derfor er tilgangen også meget varieret fra elev til elev.
Vores elever er unge udviklingshæmmede, og andre unge med særlige behov som ikke har mulighed for at gennemføre anden ungdomsuddannelse, herunder blandt andet unge med svære bevægelseshandicap, multihandicappede unge og unge med autisme eller ADHD.
Vi har pt. 40 elever, som undervises på linjer med varierende elevtal, indenfor både livsmestring og medborgerskab, medie, IT og teknik samt service og håndværk.
Vi ønsker os timelønnede vikarer, der har:
- Lyst til at arbejde med unge med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser - måske har du erfaring indenfor målgruppen (udviklings hæmning, Autismespektrum forstyrrelser)
- Gerne med erfaring fra et uddannelses-/læringsmiljø, eller fra psykiatri- eller handicapområdet – fx bosted eller aktivitets- og samværstilbud
- En anerkendende, energisk og positiv tilgang
- Gerne med flair for Medie, IT og Teknik eller er praktisk anlagt indenfor Service- og Håndværk
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Kim Ulrik Tranekjær Søgaard på tlf. 24 49 40 69 eller Dorte Nielsen på tlf. 21 39 34 60.
Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Lysbrohøjen 14, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5982243