Virksomhedskonsulent til at styrke unges vej til uddannelse og job i samarbejde med lokale virksomheder i Silkeborg

dato

Hvis du mener, at alle unge har en plads på arbejdsmarkedet, og motiveres du af at skabe det gode match og jobåbninger til unge på kanten af arbejdsmarkedet, er denne stilling måske noget for dig?

Vi søger en virksomhedskonsulent på 37 timer om ugen til at indgå i et dynamisk hus, hvor vi har samlet jobcenter og uddannelsesvejledning under ét tag. 

Ungeguiden på Papirfabrikken

I Ungeguiden arbejder vi tæt sammen på tværs af faggrupper ud fra en ressource- og løsningsfokuseret tilgang. Vi videndeler i hverdagen og tilstræber en fælles faglighed med afsæt i vores kerneopgave: 

”Vi hjælper unge mellem 15 og 29 år til at opnå uddannelse, job og selvforsørgelse ved en individuelt tilrettelagt og sammenhængende indsats”

Vores pejlemærker er: 

  • Fokus på job og uddannelse
  • Den unges ressourcer og potentialer
  • Tværfaglig indsats
  • Helende fællesskaber
  • Refleksiv praksis 

I jobbet som virksomhedskonsulent vil du møde en bred mangfoldighed af unge på uddannelseshjælp mellem 18-29 år, som udover ledighed kan have flere udfordringer såsom personlige, faglige og/eller helbredsmæssige problemstillinger. 

Som virksomhedskonsulent bliver din opgave:

  • At afdække den unges ønsker og drømme, kompetencer og potentialer
  • At afdække den unges eventuelle skåne- og/eller støttebehov
  • At inspirere og motivere den unge til at udvikle egne ressourcer i retning af uddannelse eller arbejde
  • At matche den unge og virksomhed med henblik på at etablere virksomhedspraktik, løntilskud og lønnede timer 
  • At opsøge lokale virksomheder samt afdække deres behov for arbejdskraft 
  • At afholde etableringsmøder, opfølgningssamtaler og sikre progression i udvikling af arbejdsevnen
  • At understøtte de unges jobsøgning gennem arbejde med CV og ansøgning
  • At varetage myndighedsopgaven med ansættelsesforhold, forsikringsforhold, arbejdsbeklædning samt registrering i vores fagsystemer (Vitas og Fasit)   
  • At udarbejde skriftlig dokumentation ifm. beskrivelser af forløb og arbejdsevne 
  • At tilrettelægge workshops samt formidle din viden i gruppesammenhænge – Vi samarbejder med fodboldklubben Silkeborg IF om projektet Fodbold for Fremtiden. Det betyder for dig at du vil have to dage om ugen, hvor du er med de unge på fodboldbanen og indgår i samarbejdet med de frivillige fra Silkeborg IF’s breddeafdeling

Det er en forudsætning: 

  • At du kan sætte den unges kompetencer og ønsker i spil i værdifulde virksomhedsforløb, hvor din tro på den unges fremtid på arbejdsmarkedet kommer klart til udtryk 
  • At du har lyst til at være en del af et team, hvor man tænker højt og bringer sin viden, meninger og holdninger i spil på en konstruktiv måde
  • At du er systematisk i dit arbejde og har god datadisciplin
  • At du er serviceminded, og at du gør en dyd ud af at behandle både unge såvel som samarbejdspartnere med en respektfuld og anerkendende tilgang 
  • At du er nysgerrig, handlekraftig og tydelig, når du kommunikerer
  • At du er indstillet på at to dage om ugen er forbundet med fysiske aktiviteter på fodboldbanen
  • At du har en socialfaglig uddannelse på bachelorniveau eller kan dokumentere, at du har faglige kompetencer svarende hertil
  • At du har kørekort

Det er en fordel: 

  • At du har indgående kendskab til de lokale arbejdsmarkedsforhold, uddannelsesforhold og jobmuligheder
  • At du har kendskab til eller erfaring fra beskæftigelsesområdet, herunder arbejdet med unge på uddannelseshjælp

Hvad kan vi tilbyde dig:

  • Et job med mulighed for både personlig og faglig udvikling
  • Et arbejdsmiljø med medindflydelse på opgaveløsningen samt fokus på det gode arbejdsfællesskab 
  • En arbejdsplads med dygtige, engagerede og fagligt kompetente kolleger
  • Et fagligt stærkt team med mange forskellige kompetencer 
  • Et introprogram med tid til oplæring og god introduktion til arbejdet
  • En hverdag med en uhøjtidelig omgangstone, og hvor der er plads til et godt grin
  • En hverdag med fleksible arbejdstider og selvstændig opgaveløsning
  • Et åbent kontormiljø med særdeles gode møde- og undervisningsfaciliteter

Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2025. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. 

Du kan læse mere om Ungeguiden på: https://silkeborg.dk/Borger/Arbejde-og-ledighed/Ungeguiden

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
 
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamkoordinator og virksomhedskonsulent Jesper Rømer på tlf. 2974 3391 eller funktionsleder Tina Munk Knudsen på tlf. 2993 9966. 
 
Ansøgningsfrist mandag 18. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt mandag 25. november 2024.
 
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere. 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Silkeborg Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Silkeborg Kommune, Papirfabrikken 18A, 8600 Silkeborg

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-11-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6140510

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook