BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger vuggestuepædagoger der brænder for arbejdet med 0 – 3 år med ansættelse 1. august 2024 eller 1. september 2024. Stillingerne er på 37 timer med mulighed for forhandling
Har du overvejet at arbejde i en lille vuggestue? Så læs videre. De ledige stillinger er måske lige noget for dig
Arnen er normeret til 32 vuggestuebørn fordelt på tre grupper. Vi hører til på Åhavevej i en gammel villa i tre etager med skøn beliggenhed lige ved Remstrup Å.
Vi har fokus på brug af krop og sanser både inde og ude. Vi benytter os meget af det skønne nærområde vi er i med natur, skov, vand og bymiljø tæt på. Vi har en skøn legeplads og et dejligt gårdmiljø.
Afdeling Estrupsgade er pr. 1. august 2023 startet op som vuggestue, vi har 24 børn fordelt i to grupper. Vi er et nyrenoveret hus med dejlige lyse lokaler. Vi har også en stor skøn legeplads og to Christianiacykler. Vi gør meget brug af nærmiljøet og vi ligger bynært. Vi har naturen lige uden for døren med Lunden, Odden og søerne tæt på. Vi holder af at tage på ture både med klapvogne og cykler.
Vi er en del af institutionen Århusbakken/Midtbyen og Specialområdet, som tæller i alt fem enheder på otte matrikler.
Vi er en del af Silkeborg Kommune, hvor arbejdet med tidlig opsporing, inklusion og de nye styrkede læreplaner vægtes højt.
Vi kan bl.a. tilbyde:
- En arbejdsplads, hvor nøgleordene er anerkendelse og respekt i forhold til både børn og voksne
- Et personale, der er åbent for nytænkning, og som har lyst til at udvikle sig fagligt
- Huse, der vægter at arbejde med børnenes muligheder for at knytte venskaber og udvikle sociale kompetencer
- Børnehuse, der både arbejder i det lille fællesskab og i det store fællesskab
- En flok glade og livlige børn i alderen 0-3 år
- En personalekultur hvor et godt arbejdsmiljø og faglighed er vigtigt
- Vi stiller hinanden spørgsmål om hvorfor?
- En lille personalegruppe, der arbejder tæt sammen ud fra Kerneopgaven
- En engageret forældregruppe
- Børnehuse der sammen skal udvikle traditioner og pejlemærker i det pædagogiske arbejde
Vi søger dette:
- Du er uddannet pædagog, og brænder for arbejdet med børn i børnehøjde
- Dit menneskesyn er med til at gøre børn livsduelige
- Du kan arbejde med relationer og børns følelser
- Du er åben for nytænkning, og har lyst til at udvikle dig fagligt og personligt og tør sætte din faglighed i spil
- Du kan deltage i et positivt samarbejde hvor refleksion og sparring er en del af det daglige arbejde
- Du kan arbejde struktureret ind i et arbejdsfællesskab omkring læringsmiljøer og den styrkede pædagogiske læreplan
- Du har erfaring og kompetencer i forhold til samarbejdet med andre faggrupper
- Du er fleksibel i dagligdagen og er med på at planer kan ændres
- Du kan samarbejde empatisk, inkluderende og konstruktivt med forældrene
- Du har erfaring fra tværfagligt samarbejde
- Du kan formulere dig mundtligt og skriftligt, både i forhold til forældre, pædagoger og andre samarbejdspartnere og kan håndtere diverse pc-programmer
- Du tør tage ansvar og beslutninger med respekt for folks forskelligheder
Vi glæder os til at høre fra dig.
Vil du vide mere om, hvordan det er at være ansat i Silkeborg Kommunes dagtilbud? Og vil du blive klogere på fx medarbejdergoder, videreuddannelse, vores faglige fundament samt vores vision, mål og værdier, så se mere her.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder Lone Meier på tlf. 2035 4125.
Ansøgningsfrist tirsdag 25. juni 2024. Ansættelsessamtaler forventes afholdt torsdag 27. juni 2024.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Silkeborg Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Silkeborg Kommune, Skolegade 28, 8600 Silkeborg
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6067076