38-årig mand tiltalt for serie-indbrud

Profilbillede
dato

Anklagemyndigheden tiltaler en 38-årig udlænding for at stå bag en serie af indbrud i sommerhuse og kolonihavehuse.

En 38-årig udenlandsk mand er nu tiltalt for i alt 67 forskellige forhold i en sag om indbrudstyveri og forsøg på indbrudstyveri i sommerhuse og kolonihavehuse over en årrække i det midtjyske.

I oktober 2023 blev den 38-årige anholdt af lokalpolitiet i Silkeborg. Manden blev fremstillet i grundlovsforhør og har siden været varetægtsfængslet i sagen. På daværende tidspunkt, var manden sigtet for mere end 20 indbrud på Silkeborg-egnen.

I politiets efterfølgende arbejde med at afdække den 38-åriges færden har efterforskerne fra lokalpolitiet i Silkeborg kunnet forbinde den 38-årige mand til yderligere en række indbrud.

Ifølge tiltalen har manden stjålet en blanding af kontanter, smykker, jagt- og fiskeudstyr, elektronikudstyr og en lang række andre koster til en samlet værdi, der overstiger 300.000 kroner.

Indbruddene går tilbage til foråret 2020 og er geografisk spredt over områder i Skive, Silkeborg, Syddjurs, Mariagerfjord og Viborg kommuner.

Sagen er berammet til den 2. og 6. maj ved Retten i Viborg. Der nedlægges påstand om udvisning af landet med indrejseforbud i 12 år.

 

Denne artikel er skrevet af Martin Johannes Madsen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Midt- og Vestjyllands Politi.
Kilde: Midt- og Vestjyllands Politi

Seneste på facebook