FOA Silkeborg-Skanderborg samler 73 tillidsrepræsentanter til TR-konference

dato

Så er der nyt fra FOA Silkeborg-Skanderborg
73 TR’ere samlet – så sker der noget!

I disse dage har FOA Silkeborg-Skanderborg samlet 73 af vores tillidsrepræsentanter til TR-konference – og der er både faglighed, debat, gode grin og masser af engagement på programmet.

Vi arbejder blandt andet med MED og TR’s rolle på arbejdspladsen, Den Danske Model, organisering og FOAs medlemsstrategi frem mod 2030.

I dag har vi haft besøg af fagpolitisk ordfører Helena Mikkelsen, som satte gang i snakken om medlemskab, organisering og om, hvordan vi kommer endnu tættere på medlemmerne. Budskabet er blandt andet, at det skal være lettere at være medlem – og at vi skal være tættere på, før problemerne opstår.

Vi har også haft besøg af fagpolitisk ordfører Marie Klingsholm, som satte fokus på arbejdsmiljøet og TR’ernes rolle.

Og én ting er helt sikkert: Det er 73 veloplagte TR’ere, vi har sendt på konference!
For selv om programmet er fyldt med faglighed, er der selvfølgelig også plads til det kollegiale fællesskab.

Da en af vores TR-kolleger havde fødselsdag, blev programmet derfor kortvarigt udvidet med et ekstra punkt:

Fællessang – “I dag er det Henriks fødselsdag…”

Stort tillykke til Henrik – og tak til alle vores TR’ere for jeres engagement, jeres gode spørgsmål og ikke mindst det arbejde, I hver eneste dag gør ude på arbejdspladserne.

TR-konference er faglighed – men det er også fællesskab.

FOA Silkeborg-Skanderborg er kommerciel partner med VORES Silkeborg og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om FOA Silkeborg-Skanderborgs på deres hjemmeside.

FOA Silkeborg-Skanderborg

Granhøjvej 18, Silkeborg

46 97 20 ..
Se på kort

åbningstider

Ring og hør nærmere