Ali Farej banker en vigtig sejr hjem til Young Boys

Ali Farej scorede to vigtige mål i sejren over Ishøj (Foto: A. Frost)
Profilbillede
dato

Young Boys FD var lørdag draget til Ishøj Idrætscenter. Her skulle de møde Ishøj IF, og det var holdets chance for virkelig at hægte sig fast i toppen.

Efter en utroligt spændende kamp, og efter at have været bagud to gange, kunne Young Boys FD rejse hjem med en 2-3-sejr og de tre point. Anders Frost kalder det et stort skridt i den rigtige retning:

“Dagens sejr var et stort skridt i den rigtige retning. Vi kommer tilbage to gange, fra at have været bagud, og vinder til sidst.”

Hvad er det I lykkedes så godt med i denne kamp?

“Kampen var meget åben og lige. Men i anden halvleg begynder vi at få et overtag, hvilket har været tilfældet i de fleste kampe i denne sæson. Her bliver det nok tydeligt, at vi generelt træner mere end de fleste af vores modstandere.”

Anders var glad for sine spilleres præstation ovenpå dagens udesejr, men særligt matchwinner, Ali Farej, løber med overskrifterne.

“Ali Farej kommer ind fra bænken, og scorer to gange. Begge mål er i øvrigt fra øverste hylde, og det bliver rigtig spændende at følge Ali resten af sæsonen.”

På søndag den 6. november møder Young Boys FD Holstebro. Kampen fløjtes i gang klokken 14:00 på JYSK Park (kunstgræs).

Kampens resultat: 2-3 til Young Boys FD
Række: 3. Division Grundspil 2022/23

Mål
51'1-0Daniel Stückler
63'1-1Sune Balle
65'2-1Christian Offenberg
72'2-2Ali Farej
87'2-3Ali Farej

Kilde: Kommunikationsansvarlig Anders Frost, Young Boys FD - 3. Division Grundspil 2022/23

Seneste på facebook