Silkeborg Cycle Ring Motion og DGI er gået sammen om at arrangere løbet MTB Tour Silkeborg, og de har hertil en ambition om, at dette løb skal blive Danmarks største.
Det er til september, at et helt nyt, stort mountainbike-løb har premiere i Silkeborg Kommune. Teamet bag DGI Hærvejsløbet, Silkeborg Cycle Ring Motion og Silkeborg Kommune, er alle arrangørerne bag Danmarks største cykelevent, og de glæder sig alle meget til at skyde MTB Tour Silkeborg i gang.
Dette sker søndag den 5. september, hvor MTB-folket igen kan komme ud og deltage i eventet efter en lang periode uden samlinger grundet Covid-19.
Silkeborg Cycle Ring Motion, der de seneste mange år har stået for at arrangere Silkeborg MTB - der desværre blev aflyst i 2020 og 2021 grundet corona - ser også frem til at arbejde sammen med teamet bag DGI Hærvejsløbet, så de sammen kan få skabt Danmarks største MTB-løb.
Silkeborg Cycle Ring Motion kommer fortsat til at afholde deres eget løb i marts, som er en god mulighed for de deltagende at komme rundt omkring i Silkeborg.
Vælg mellem tre ruter
Der kommer, til MTB Tour Silkeborg, til at være tre ruter at vælge mellem. Dette bliver en på 25 km, en på 50 km og en på 75 km. Alle ruterne vil have start i Silkeborg centrum, hvorefter man vil køre ud i naturen omkring Silkeborg.
På den måde kommer deltagerne til at opleve Silkeborgs natur på den smukkeste vis. Derfor handler det nødvendigvis heller ikke om at komme først, men derimod om at få en naturskøn oplevelse - og på den måde komme rundt omkring i Silkeborgs bakkede landskab på en ny måde. Det er i højsædet for arrangørerne at skabe en sådan oplevelse via de fastlagte ruter.
Det forventes, at der kommer 350 billetter til hver af de tre ruter, hvorfor der også vil komme rift om billetterne.