Silkeborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Færdsel
En 61-årig mandlig bilist kørte fredag ca. kl. 06:50 ad Havkærvej i Tilst, da han blev overhalet af en anden bilist. Den 61-årige dyttede af den anden bilist, da han fandt det uansvarligt at pågældende kørte så stærkt. Dette fik den ukendte bilist til at holde ind til siden og idet den 61-årige kørte forbi den pågældende svingede denne så hårdt ud til siden at den 61-åriges højre kofanger og skærmkasser blev ramt.
Herefter forsvandt den ukendt bilist.
Der skete ingen personskade.
En 48-årig kvindelig bilist kørte fredag ca. kl. 08:05 ad Vestre Ringgade i Århus. Den 48-årige ville svinge mod vest ad Silkeborgvej, hvor hun overså en medkørende 25-årig mandlig cyklist, der skulle fortsætte ligeud. Det bevirkede at cyklisten kørte ind i siden på bilisten. Der skete ingen personskade.
Spirituskørsel m.v.
Lørdag ca. kl. 01:55 standsede patruljen en 18-årig kvindelig bilist på Ravnsøvej i Risskov.
Da betjentene skønnede at hun var påvirket af spiritus, blev hun anholdt og medtaget for udtagelse af blodprøve.
Den 18-årige kvinde blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel og herefter løsladt.
Fredag kl. ca. 15:55 standsede politiet en varebil på Pindstrupvej i Auning. Varebilen var ført af en 57-årig mand, der blev skønnet påvirket af spiritus. Den 57-årige blev anholdt og medtaget til udtagelse af blodprøve. Han blev efterfølgende sigtet for spirituskørsel og derefter løsladt.
En 54-årig kvindelig bilist blev standset på Ringvej Syd lørdag nat ca. kl. 02:10.
Kvinden blev alkometertestet og denne viste langt over det tilladte.
Den 54-årige kvinde blev anholdt og medtaget til Skejby sygehus for udtagelse af blodprøve.
Hun blev sigtet for spirituskørsel og derefter løsladt.
Politiet har endvidere stoppet to bilister og sigtet disse for kørsel i narkopåvirket tilstand, en bilist fik en sigtelse for kørsel uden førerret og endnu en for kørsel i frakendelsestiden.
Overfald i rum sø
Lørdag kl. 02:39 modtog Østjyllands politi en anmeldelse fra JRCC om, at de var på vej med en helikopter til AUH i Skejby med en patient som de havde hentet på Color Line færgen ” Tolder Magic” som var i internationalt farvand. På færgen havde to mand været oppe og sloges, hvilket medførte at den ene fik brækket kæben og havde været bevidstløs. Via Interpol i Wiesbaden blev tysk politi informeret og ville være klar når færgen ankom til Kiel i dag kl. 10:00 for at anholde gerningsmanden, som var tilbageholdt på færgen af personalet.
Røveri i egen bolig
Efter et overfald og røveri i egen bolig i Randers NØ er der i samarbejde med Nordjyllands Politi fortaget anholdelse af to mistænkte gerningsmænd, hvor der vil ske fremstilling senere i dag i Randers. Fremstillingen vil ske med begæring om lukkede døre, da der fortsat er mistænkte på fri fod.
Der er i det seneste døgn anmeldt fire indbrud i privat beboelse.
Haslegårdsvænget 8210 Århus V, sket mellem 24/01/2020 09:00 og 24/01/2020 13:27
Aahavevej 8300 Odder, sket mellem 24/01/2020 18:15 og 24/01/2020 20:00
Rønnevangen 8471 Sabro, sket mellem 25/01/2020 00:26 og 25/01/2020 00:26
Skolevej 8250 Egå, sket mellem 24/01/2020 16:30 og 25/01/2020 02:10