Silkeborg er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Grundlovsforhør i Randers kl. 11.00
Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 11.00 en 48-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for grov vold ved mandag kl. 14.00 at slået en 50-årig mandlig bekendt flere gange med et jernrør både på kroppen og i hovedet.Overfaldet skete på et botilbud i Randers NØ, hvor begge mænd p.t. holder til. Det var angiveligt en uoverensstemmelse mellem de to, der førte til overfaldet, der kostede den 50-årige en brækket hånd, en flænge i baghovedet og flere mindre skader i ansigtet og på kroppen. Det var personalet på stedet, som tilkaldte politiet, der kort efter anholdt den 48-årige.
**
Grundlovsforhør i Aarhus kl. 11.30
Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 11.30 en 60-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Han sigtes for forsøg på manddrab ved natten til tirsdag at have tildelt sin 61-årige kvindelige samlever adskillige knivstik. Overfaldet skete i parrets lejlighed i Aarhus V omkring kl. 3.00.Det var en beboer i opgangen, der alarmerede politiet, da kvinden søgte tilflugt hos hende. Politiet kom hurtigt til stedet og fik anholdt den 60-årige mand, som stadig befandt sig i sin lejlighed. Den 61-årige kvinde blev kørt til behandling på hospitalet. Hun er fortsat indlagt men er uden for livsfare.
**
Grundlovsforhør i Randers kl. 13.00
Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 13.00 en 22-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Randers. Han sigtes for trusler mod politiet, efter han mandag kl. 17.30 blev anholdt på en adresse syd for Havndal.
Et familiemedlem til den 22-årige ringede til politiet, da hun var bekymret for den 22-årige, som befandt sig i hendes hjem og var aggressiv og udadreagerende. Hun var selv gået fra stedet, og den 22-årige var alene på adressen.
En patrulje kørte til stedet, og her blev de mødt af den 22-årige, som truede betjentene med to knive. Trods gentagne formaninger om at lægge knivene, fortsatte den 22-årige med at gå imod betjentene, som måtte anvende peberspray og affyre et varselsskud, inden det lykkedes at få manden til frivilligt at overgive sig. Ingen personer kom til skade ved episoden.
**
Stjal øl og truede betjente
En 31-årig mand blev mandag eftermiddag særdeles aggressiv, da han blev tilbageholdt af en vagt i Føtex i Viby Centret. Vagten forklarede, at han kl. 14.50 opdagede, at manden forsøgte at stikke af med nogle øl og en juice, som han havde taget i butikken. Han tilbageholdt manden og tilkaldte politiet, som sendte en patrulje til stedet.
Da betjentene kom frem, var den 31-årige meget voldsom og råbte flere skældsord efter dem og truede en af dem. Han blev anholdt og sigtet for butikstyveri, for trusler mod politiet og for fornærmelig tiltale mod betjentene.
**
Mand i bil blottede sig for kvinder
En kvinde på 18 år og hendes veninde blev mandag kl. 23.15 udsat for en blotter på Østervold i Randers. Kvinden har fortalt til politiet, at hun og veninden var på vej hjem efter en biograftur, da en mand kørte op på siden af dem i sin bil.
Han rullede vinduet ned og spurgte om vej til Nordbyen, og da kvinden kom hen til bilen, kunne hun se, at han sad med bukserne nede og blottet lem. Østjyllands Politi har flere spor at gå efter ud fra kvindens signalement af mand og bil og efterforsker nu sagen nærmere.
**
Færdsel
Mandag kl. 9.06 skete der et færdselsuheld i krydset Astrupvej/Ballevej i Skarresø ved Ryomgård. En varebil ramte ind i en bil ført af en 37-årig mand. Den 37-årige og chaufføren i varebilen blev begge kørt til skadestuen, men ingen af dem kom umiddelbart alvorligt til skade.Mandag kl. 10.40 blev en 45-årig mandlig lastbilchauffør anholdt og sigtet for spritkørsel, da han blev standset af en patrulje i krydset Ringvejen/Wavinvej i Hammel. Da den 45-årige er bosat i Polen, fik han administrativt inddraget førerretten i Danmark og fik en straksbøde, som han skulle betale med det samme.
Mandag kl. 15.20 skete der et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej ved Randers NV. En 30-årig kvindelig bilist mistede kontrollen over sin bil og ramte ind i en færdselstavle, hvorefter hun kørte ud i nødsporet. Hun kom umiddelbart ikke alvorligt til skade ved uheldet. D
Mandag kl. 15.25 skete der et færdselsuheld på Nordjyske Motorvej ved Randers NV. En 38-årig kvindelig bilist kørte op bag i en bil ført af en 59-årig mand, som ved sammenstødet blev skubbet ind i en bil med en 41-årig mand bag rattet. Ingen af parterne kom umiddelbart til skade.
Mandag kl. 20.46 skete der et færdselsuheld i krydset Randersvej/Stjernepladsen i Aarhus N. En 44-årig mandlig bilist svingede til venstre ind over letbanesporet og stødte sammen med letbanen. Sammenstødet skete med lav fart og ingen kom umiddelbart til skade ved uheldet.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt ni indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.• På Hømosevej i Viby begået mellem fredag d. 7/2 kl. 15.00 og mandag d. 10/2 kl. 7.30
• På Rougsøvej i Udbyhøj begået mellem torsdag d. 6/2 kl. 14.00 og mandag d. 10/2 kl. 8.00
• På Buggesgårdsvej i Ormslev ved Viby begået mellem mandag d. 6/1 kl. 8.00 og lørdag d. 8/2 kl. 11.00.
• På Fermparken i Ulstrup begået mandag d. 10/2 mellem kl. 13.15 og kl. 13.45
• På Næringen i Risskov begået mandag d. 10/2 mellem kl. 12.00 og kl. 16.45
• På Esbern Snares vej i Randers SØ begået mellem søndag d. 9/2 kl. 6.00 og mandag d. 10/2 kl. 15.00
• På Kronhjortevej i Højbjerg begået mellem onsdag d. 8/1 kl. 12.00 og mandag d. 10/2 kl. 15.00
• På Egebjergsvej i Brabrand begået mandag d. 10/2 mellem kl. 9.00 og kl. 19.00
• På Hybenhaven i Lystrup begået tirsdag d. 11/2 kl. 6.25